Møstings historie

Møstings er en kulturel oase, hvor historisk arv møder nutidens kunstscene. Beliggende ved den idylliske Andebakkesø, lige ved indgangen til Frederiksberg Have, er Møstings en levende platform for moderne kunst og samtidskunst.

Kom tæt på kunstscenens mest lovende talenter i vores smukke, højloftede stuer. Når du har taget værkerne ind, kan du slappe af i vores lille udendørs café, hvor vi serverer kaffe på nyristede bønner og delikat te. Med gratis entré har det aldrig været lettere at dykke ned i kunsten og kulturen på Frederiksberg.

Landlig sommeridyl på Frederiksberg

Møstings historie begynder i år 1800, da huset blev opført. Det er opkaldt efter sin mest berømte ejer, Johan Sigismund Møsting (1759-1843). Fra 1813 havde Møsting en fremtrædende rolle som finansminister og chef for rentekammeret i landets regering under Frederik VI, og i 1814 blev han medlem af Gehejmestatsrådet.

Møstings Hus stammer fra en tid, hvor Frederiksberg var et foretrukket sommeropholdssted for velhavende borgere og fremtrædende embedsmænd. I slutningen af 1700-tallet havde kongefamilien gjort Frederiksberg til sit private ferieparadis. Hver forår satte endeløse rækker af bøndervogne kurs mod Frederiksberg Slot fra København, med alt hvad et kongeligt hof behøvede for at opretholde sin levestandard. Knap 50 år senere fulgte landets spidser dette eksempel ved at opføre en række fornemme lystgårde på Frederiksberg.

Møstings Gård var en af disse lystgårde. Selvom arkitekten ikke er kendt, formoder man, at det var en af de dygtige elever af tidens førende arkitekt, C.F. Harsdorff. Her havde J. S. Møsting og hans kone fast sommerbolig fra sommeren 1816 til Møstings død i 1843. Møsting er den person, der boede længst i huset i dets tidlige historie, og på grund af hans fremtrædende stilling i Frederik VI’s regering, er hans navn uløseligt knyttet til huset.

Fra nedrivning til genopførelse

I 1844 overtog generaldecisor G. H. Monrad huset og ændrede det til helårsbeboelse. Huset har siden haft flere ejere og har langsomt ændret udseende. Således blev de fleste af gårdens tilhørende længer revet ned i 1903, og hovedhuset fik efterhånden tidstypiske etageejendomme som naboer. Byen ændrede sig langsomt omkring det tidligere landsted, og de ændrede forhold harmonerede ikke med den gamle bygning. I 1918 blev der vedtaget en ny lov om bygningsfredning, som skulle sikre særegne historiske bygningsværker. Møstings Hus blev i den forbindelse fredet i klasse A, hvilket senere fik afgørende betydning for husets skæbne.

I 1924 blev Møstings Hus opkøbt af A/S Rialto, som senere opførte det nuværende Rialto-kompleks.

I forbindelse med en regulering af fortov og gadelinje i Smallegade bad Frederiksberg Kommune i 1939 om tilladelse til at nedrive huset for at give plads til den stærkt øgede trafik i området. Efter mange forhandlinger indgik bygningssynet et kompromis med Frederiksberg Kommune om at tillade en nedrivning, såfremt kommunen bekostede en fuldstændig opmåling af huset og bevarede de væsentligste bygningsdele til en genopførelse.

Nedrivningen var færdig i 1965, men der gik mere end et årti, før Møstings Hus blev genopført. I starten af 1976 blev kælderen udgravet, og huset blev genopført på den nuværende adresse på den modsatte side af Smallegade, ved det tidligere gadekær. Nu ligger det med Frederiksberg Haves høje træer som baggrund. Den samme kulisse, som da det oprindeligt blev opført i Smallegade, omgivet af en have, der strakte sig helt til Howitzvej.

Da bygningen stod færdig, genetablerede man det gamle gadekær og anlagde en mindre barokhave øst for bygningen. Det smukke resultat af nyopførelsen blev officielt anerkendt, da “Foreningen til Hovedstadens forskønnelse” i 1978 overrakte kommunalbestyrelsen et bronzediplom for smukt udført arbejde. Diplomet hænger til højre for indgangen til Møstings.

En kulturel oase i storbyen

Som Møstings i dag står smukt og spejler sig i vandoverfladen, er det svært at forestille sig en bedre placering. Huset benyttes af mange som en kulturel oase midt i storbyen. Fra husets genopførelse fungerede Møstings som Frederiksberg Kommunes kulturhus med udstillinger, foredrag og koncerter. I 2013 blev Møstings en del af den selvejende institution Frederiksbergmuseerne. I dag er stueetagen kontor for museernes personale, mens de smukke, højloftede stuer på førstesalen danner rammerne om udstillinger med samtidskunst og moderne kunst.