Møstings er en lille kunsthal smukt placeret ved Frederiksberg Have. Her kan du opleve skiftende udstillinger med samtidskunst.

Åbningstider
Tirsdag-fredag: kl. 11-18
Lørdag-søndag: kl. 11-17

Mandag: lukket
Sted
Andebakkesti 5
2000 Frederiksberg
69 13 80 90
moestings@frederiksbergmuseerne.dk
Image description
Møstings præsenterer

ELLEN HYLLEMOSE: LANDSKAB SET FRA SIDEN

På årets første udstilling i Møstings udforsker billedkunstneren Ellen Hyllemose (f. 1968) vores forhold til landskabet gennem flere stedsspecifikke, abstrakte installationer.

Afsættet for udstillingen er kunstnerens vedvarende undersøgelse af de landskaber, der omgiver os, både samtidslandskabet præget af menneskeskabte forandringer og de mere intime og hjemlige landskaber.

A lazy image

Platform for samtidskunst

Møstings er en platform for dansk samtidskunst og moderne kunst, hvor kunstnere, der enten har en kunstnerisk uddannelse eller dokumenteret professionel erfaring med kunstnerisk arbejde, kan ansøge om at udstille. Ansøgninger behandles i forbindelse med et årligt Open Call.

Som kunsthal, tilbyder Møstings alt andet end neutrale rammer. De smukke herskabelige 1800-tals stuer med højt til loftet, lysekroner og udsigt til Andebakkesøen og Frederiksberg Have er markante og spiller en central rolle ift. både de kunstneriske greb og de besøgendes oplevelse.

Det er derfor ønsket at ansøgere indtænker og forholder sig til de særlige rammer. Desuden opfordres kunstnere til at komme med bud på inddragende aktiviteter eller et arrangements- og formidlings program, som en integreret del af udstillingsoplevelsen.

A lazy image

Møstings historie

Møstings Hus blev opført i år 1800 og bærer navn efter den mest kendte ejer, Johan Sigismund Møsting (1759-1843). Møsting havde fra 1813 en fremtrædende stilling som finansminister og chef for rentekammeret i landets regering under Frederik Vl og blev fra 1814 medlem af Gehejmestatsrådet.

Møstings Hus stammer fra den tid, hvor Frederiksberg var det foretrukne sommeropholdssted for velhavende borgere og fremtrædende embedsmænd. Det var kongefamilien, der i sidste halvdel af 1700-tallet havde gjort Frederiksberg til sit private ferieparadis. Når foråret holdt sit indtog, satte endeløse rækker af bøndervogne kurs mod Frederiksberg Slot fra København, medbringende alt det et kongeligt hof behøvede for at kunne opretholde en passende levestandard. Knap 50 år senere fulgte landets spidser dette eksempel ved at opføre en række fornemme lystgårde på Frederiksberg.