Møstings

Rune Bering: Under Your Skin

22. juni 2024 - 1. september 2024

Dato
22. juni 2024 - 1. september 2024
Sted
Andebakkesti 5
2000 Frederiksberg


E: moestings@frederiksbergmuseerne.dk
T: 69 13 80 90

På Rune Berings udstilling Under Your Skin udstilles flere skulpturer i varierede medier, der sammen udfolder et teknologisk og komplekst landskab.

Udstillingen er en konkretisering af den digitale verdens todimensionelle rum, som i stigende grad påvirker vores forståelse af den fysiske virkelighed. Her vil grafiske processer, laserprintteknikker og bronzeafstøbninger lade publikum sanse teknologien og de digitale lag, der findes i vores omgivelser. 

Udstillingens bærende element består af skulpturelle stabler af papirkasser med print i forskellige farvetoner, opstået ved gentagne gange at køre papiret igennem en laserprinter uden at printe. På den måde trækkes logikker fra den billedproducerende teknologi frem som motiv og skaber monolitiske skulpturer af plantegevækster med digitale spor. Udstillingen viser velkendte motiver, som kredser om fænomener, hvor natur, menneske og teknologi mødes på overraskende vis.

Fernisering: fredag den 21. juni 2024 kl. 17-19

Udstillingen er støttet af Statens Kunstfond, Det Obelske Familiefond og Arbejdernes Landsbank