Støt Frederiksbergmuseerne

Når du støtter Frederiksbergmuseerne hjælper du os med at bevare og videreformidle kulturarven.

Frederiksbergmuseerne inviterer til kunst- og kulturoplevelser, du ikke kan få andre steder. Fra Cisternernes sanselige totaloplevelser til Møstings udstillinger med moderne kunst og samtidskunst. Fra du træder ind på Bakkehuset og oplever danske guldalder hvor H.C. Andersen, Adam Oehlenschläger og mange flere kom til på STORM hvor du får et underholdende indblik i humorens og satirens store betydning for samfundet og ikke mindst oplever Storm P.s imponerende virke.

Arv og testamente

Hvis du ønsker at støtte Frederiksbergmuseerne, har du mulighed for at testamentere arv til museet. Din støtte vil bidrage til at sikre museets udvikling i fremtiden og hjælpe med at bevare kulturarven for kommende generationer.

Støt Frederiksbergmuseerne via “Dokument 24”

Vi har indgået et samarbejde med virksomheden Dokument 24, som kan hjælpe dig med at oprette et testamente med en donation af arv til Frederiksbergmuseerne. Oprettelsen af testamentet er helt gratis, når det indeholder en donation af arv til Frederiksbergmuseerne.

Hvis dine arvinger er i kategorien ”fjern” familie eller venner, så kan oprettelsen af et testamente hos Dokument24 nedsætte dine arvingers arveafgift. Dette gøres ved brug af 30 % reglen, som du automatisk bliver tilbudt at bruge, hvis dine arvingers relation til dig, gør dette muligt.

Læs mere om 30% reglen her.