Møstings

Misja Thirslund Krenchel og Mo Maja Moesgaard

14. september 2024 - 24. november 2024

Dato
14. september 2024 - 24. november 2024
Sted
Andebakkesti 5
2000 Frederiksberg


E: moestings@frederiksbergmuseerne.dk
T: 69 13 80 90

Kunstnerne Misja Thirslund Krenchel og Mo Maja Moesgaard præsenterer i efteråret 2024 en udstilling, der undersøger hjemlighed både som vores daglige omgang med de genstande, der organiserer vores rum, og som de drømme, længsler og bekymringer, som hjemmet rummer.

Møstings har tidligere fungeret som privat sommerresidens, og er efterfølgende blevet bevaret, fredet og nænsomt flyttet fra sin oprindelige lokalitet. Huset indskriver sig dermed i en debat om hierarkier, prioriteringer og økonomiske beslutninger. Med dette som ramme reflekterer udstillingen over hjemmet som et sted, der på én gang er et helle for verden og samtidig bliver presset af forestillinger om, hvordan vi skal leve, og en politik, der bevarer nogle hjem og river andre ned. 

Udstillingen spørger, hvad tæller som et hjem? Og skaber billeder af hjemmet som et sted vi på en og samme tid kan miste, et sted vi har mistet, et sted vi kan drømme om og et sted vi allerede har. 

I stof, linoleum og beton fremhæver kunstnerne hjemmets detaljer og giver publikum et sanseligt, lokalt forankret og personligt blik på hjemlighed.

Fernisering: fredag den 13. september 2024 kl. 17-19

Udstillingen er støttet af Statens Kunstfond, Det Obelske Familiefond og Arbejdernes Landsbank