Møstings

SIGNE MOOS: NATLYS

1. juni 2021 - 11. oktober 2021

Dato
1. juni 2021 - 11. oktober 2021
Sted
Andebakkesti 5
2000 Frederiksberg


E: moestings@frederiksbergmuseerne.dk
T: 69 13 80 90

Vinderprojektet af vores Open Call til et kunstprojekt på Andebakkesøen var skabt af landskabsarkitekt MDL, Signe Moos og tegnestuen MOOS LAND-SKABER.
Omdrejningspunktet for NATLYS var den citrongule blomst af samme navn, der i sommermånederne hver aften folder sine blomster ud i et eventyrligt sceneri, hvor man i løbet af sommeren kunne opleve planterne bevæge sig.

Andebakkesøen var scenen for værket, hvor flydende korkøer med natlys illumineredes i en sart citrongul lyssætning.

Med værket sattes rammerne for en kunstnerisk oplevelse, der med naturens elementer som byggesten skabte en poetisk synergi mellem rum, funktion og oplevelse.

Man kunne se blomsterne folde sig ud hver aften omkring kl. 21.00.

I løbet af sommeren opsatte MOOS LAND-SKABER nye motiver af NATLYS på Plexiglasplader langs bredden. Disse motiver blev udvalgt ud fra jeres billeder af værket. Hvis du uploadede dit smukkeste motiv på Instagram med @moestings_hus eller #natlys, ville måske netop dit billede blive udstillet.