Tekstil som billedmedie /
Kom til foredrag med ph.d. i Kunsthistorie fra Aarhus Universitet, Ane Preisler Skovgaard, når hun fortæller om tekstil som kunstnerisk medie.
På trods af at tekstil og tekstile teknikker har været anvendt til billedproduktion i årtusinder, er materialet stadig underudforsket i kunsthistorien. Her har man i vid udstrækning overset tekstil som kunstnerisk medie og forbundet det med en beskæftigelse for hånden, ikke ånden.
På denne aften under lysekronen i Møstings vil ph.d. i Kunsthistorie fra Aarhus Universitet, Ane Preisler Skovgaard, fortælle om tekstilernes egenskaber og potentialer i billedformidling og om ambitionerne med at udforske tekstil som kunstnerisk medie.
Foredraget foregår i billedkunstner og designer Nikoline Liv Andersens aktuelle udstilling UTOPIA. I løbet af aftenen vil der være oplæsninger af kunstneren.