10. juni 2022

Koncert / Stue 2

Oplev en koncert i særklasse i Møstings’ stemningsfulde rammer, i forbindelse med afslutningen af udstillingen Stuer skabt af billedkunstner Torgny Wilcke.

Type
Koncert / Optræden
Dato
10. juni 2022 kl. 19:00 -20:00
Sted
Møstings

På aftenen kan man høre en unik kvartet bestående af den amerikanske bassist Greg Cohen, samt to store profiler fra den danske jazzscene, trommeslager Peter Bruun og pianist Simon Toldam i sammenspil med saxofonisten Thomas Agergaard. Sammen vil de fire musikere spille smuk improvisationsmusik, der rummer en højt udviklet kreativitet, dynamik og empati, og som tager udgangspunkt i Torgny Wilckes udstilling.  

Koncerten er gratis, og der vil være mulighed for at nyde et køligt glas vin imens.  

Tilmelding på mail: moestings@frederiksbergmuseerne.dk 

Om musikerne:  

Greg Cohen (f. 1953) er fra Los Angeles og har de sidste 20 år arbejdet i USA og Europa som professionel musiker, professor og desuden arrangør, producer, musikinstruktør og komponist. Han har bl.a. modtaget priser som the Pulitzer Prize (Ornette Coleman), gold records og flere “album of the year”-priser. Cohen har arbejdet med utallige artister og mange genrer, heriblandt Bob Dylan, Billy Joel, Norah Jones, Tom Waits og mange andre.

Thomas Agergaard (f. 1962) er saxofonist og komponist. Han er født og opvokset i Charlottenlund ved København, og som barn startede han med at spille tværfløjte, senere tenor- og sopransaxofon. I dag har Agergaard virke som komponist, musiker, producer og kapelmester og har adskillige anmelderroste udgivelser bag sig. Thomas Agergaard er initiativtager til flere kulturelle events, og han har bl.a. modtaget Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat.
https://soundcloud.com/search?q=thomas%20agergaard 

Simon Toldam (f. 1979) er pianist og komponist. Han har komponeret musik til orkestre, film, teatre, moderne dans, og han har været officiel komponist for Cph Jazzfestival. Toldam er blevet kaldt for en af Scandinaviens mest imponerende figurer på den improvisatoriske musikscene, og han har bl.a. spillet med musikere som Efterklang, Han Bennink og mange andre. Han har udgivet 14 album og er fem gange vinder af Danish Music Awards. I 2015 modtog han Statens Kunstfonds 3-årige arbejdslegat.  

Peter Bruun (f.1979) er uddannet ved det Rytmiske Musikkonservatorium i København 2001. Han er komponist og bandleder for All Too Human, Thesauros, Unintended Consequences m.m. og ansat ved Syddansk Musikkonservatorium, Odense siden 2018 hvor han underviser i komposition, rytme design, trommer og improvisation siden. Desuden er Peter Bruun medlem af Pladeselskabet og musikerkollektivet ILK siden 2006. Han har modtaget flere priser, heriblandt Carl Nielsen Prisen som årets jazzkomponist 2019 og prisen for årets Tværæstetiske Udgivelse ved DMA 2021 med All Too Human ‘Because Your Worth It’. http://peterbruun.info/

Torgny Wilckes udstilling Stuer kan opleves frem til d. 12. juni. Læs mere her: https://frederiksbergmuseerne.dk/da/udstillinger/torgny-wilcke-stuer/