3. september 2022
SAMTALESALON / DET KØNNEDE BLIK I KUNSTEN / Golden Days 2022
I forbindelse med årets Golden Days Festival holdes der samtalesalon i Møstings, hvor det debatteres hvad der skal til for at ændre eller udvide det konventionelle, kønnede blik i kunsten?
Med afsæt i den aktuelle udstilling i Møstings, skabt af Iselin Toubro og Rosalinde Mynster, diskuterer vi kvinderoller og den kønnede balance mellem et karriereorienteret, udfarende liv og den konformitet, som hjemmet tilbyder – samt hvorfor dette overhovedet er et paradoks. I panelet sidder kunstner og skuespiller Rosalinde Mynster, instruktør på den omdiskuterede dokumentarserie ‘Oprør på Akademiet’ Anna Martensen samt Signe Havsteen, der er museumsinspektør på den Hirschsprungske Samling.