Om Storm P.
Museets navn er en hyldest til Storm P. På museets førstesal kan du opleve mennesket og kunstneren Storm P. og hans humoristiske univers. Hans liv, samtid og kunstneriske virke skildres gennem lyd, fotografier og film, med talrige eksempler på hans mangfoldige produktion. Udstillingen rummer alt fra farverige akvareller og oliemalerier til de kendte og elskede bladtegninger, filosofiske fluer og tegnede figurer.
Storm P. kom i den grad til at tegne dansk humor og selvforståelse i det 20. århundrede. I sine daglige striber skildrede han livet på en måde, der gjorde ham til en vigtig del af dansk identitet og kulturarv.
Storm P.s værker handler om at være menneske, og om hvordan vi agerer i forhold til hinanden. Oplev denne enestående danske kunstner, der også i dag får os til at se på os selv og samfundet med nye øjne.
Storm P. er kendt for sine vanvittige opfindelser og humoristiske avistegninger. Udover at være bladtegner var han også varietékunstner, forfatter og ikke mindst maler. Hans humor og satire berører både livets ganske små og helt store spørgsmål, og han spadserer med sin ligefremme stil lige ind i hjertet på de fleste.
Som humorist blev Storm P. folkeeje i sin egen levetid og nærmest synonym med dansk humor og lune. Han opnåede også anerkendelse i udlandet, først og fremmest i Skandinavien. Storm P. prøvede kræfter med næsten alle medier og fik succes med ikke så få. Hans særlige talent, hans utrolige flid, og ikke mindst hans evne til at udfordre konventionelle grænser mellem kunst og populærkultur, gav ham en enestående plads i dansk kunst- og kulturhistorie i det 20. århundrede.
Som bladtegner
Som bladtegner var Storm P. utroligt produktiv. Han fungerede som bladtegner for talrige danske blade og aviser, foruden det nordiske Exlex og det svenske Vecko-Journalen samt Söndags-Nisse.
Bag Storm P.s billedskaben og fabulerende strøm af geniale sprogblomster, mærker man en empatisk humanisme. Humoren hos Storm P. virker sjældent “villet” eller drevet af ønsket om “blot at more”, den afspejler en livsanskuelse, som også findes hos store tænkere og humorister som Francois Rabelais, Mark Twain og Charlie Chaplin. Gennem sin nuancerede satire viser Storm P. os, hvordan vi bestandigt risikerer at falde hen i selvtilstrækkelighed og bedrevidenhed. Han udfordrer konventioner, autoriteter og skrankepaver.
Storm P.s kunst er både levende og relevant i dag, og vi kan glæde os over, at størstedelen af hans store produktion findes i Frederiksbergmuseernes samling.
Storm P.s opfindelser
Betegnelsen “En Storm P. opfindelse” beskriver en teknisk konstruktion, der på en indviklet og absurd måde løser et lille, næsten ubetydeligt problem ad en sindrig og kompliceret vej. Storm P. begyndte at tegne disse opfindelser i 1910 til tidsskriftet Klods Hans.
I de første tegninger var Storm P. selv hovedpersonen, og apparaterne – som en citronpresser og en neglerenser – havde tydelige funktioner. De afspejler hans store interesse for mekanik og elektronik, hvor imponerende tandhjul, kraner og rygende skorstene er elementer, der går igen. I nogle opfindelser optræder vilde dyr som elefanter, hvaler og kænguruer, der ser fortabte ud i det maskinelle virvar.
Storm P. tegnede løbende opfindelser frem til 1949, og de fleste blev udgivet i Berlingske Tidende. Senere blev opfindelserne mere tematiske og Storm P. selv var ikke længere hovedpersonen. Formålet med opfindelserne blev mere diffust, som for eksempel “En lille pudsig Anordning for Folk, som i den ældre Alder vil have Tiden til at gaa paa en fornøjelig Maade” eller “Cykel for nonchalante Personer, som holder af at køre med Hænderne i Lommen.”
Storm P. fabulerede især over cykler, men også rygeapparater, flyvemaskiner og automobiler. Mange af hans opfindelser var ikke egentlige maskiner, men sammensætninger af dagligdags genstande på nye og overraskende måder, som musikinstrumenter, møbler, pølser, paraplyer og endda hunde og katte.
Fælles for opfindelserne er, at de tilsyneladende er apparater, der skal lette dagliglivet og gøre det nemmere at være menneske. Men det absurde er, at opfindelserne komplicerer dagligdagens gøremål i stedet. Gennem humoren antyder Storm P. en skepsis mod den fremskridtstro, der prægede starten af århundredet.
Som forfatter
Storm P.s forfatterskab er vildtvoksende og ganske enestående i dansk litteratur. Ligesom med hans malerkunst havde kritikere i mange år svært ved at se forfatterskabet som litteratur, men var tilbøjelige til at rubricere det i en kategori for sig selv.
STORM P.s LIV
Barndom og ungdom
Robert Storm Petersen blev født i Valby den 19. september 1882 og voksede op i landlige omgivelser på en gård i Vigerslev. Han var søn af slagtermester Carl Frederik Christian Petersen og Oline Marie Mathilde Storm Petersen. I 1892 flyttede familien til Vesterbrogade 25, hvor faren fik en fast stadeplads på Nikolaj Plads, som dengang var centrum for handel med kød. Som konfirmand med 7 års skolegang bag sig kom Robert i 1896 i lære som slagter hos sin far.
I fritiden var Robert interesseret i mangt og meget fra kunst og kriminallitteratur til sport. I 1899 stiftede han sammen med to venner foreningen “Oncle Sam, The Danish-American Club”. I klubbens håndskrevne blad “Oncle Sam” kan man se, hvad der optog drengene: klædedragt i amerikansk stil, sport, især brydning og boksning, politisager, kriminalgåder og teknik. Storm P. skriver i bladets hensigtserklæring, at man ville bringe artikler “i den tone man kalder moderne journalistik og nogle små tegninger man kalder moderne kunst”.
Gennem “Oncle Sam” finder den unge Storm P. udtryk og ståsted for sine mange interesser i de dannende år fra 1899 til 1904. Tegninger, digte og udklip fra udenlandske, satiriske tidsskrifter fylder årgangenes over 400 tætskrevne sider. Hans tegninger og digte er i disse år stærkt inspireret af symbolisten Johannes Holbek.
Den første udlandsrejse
I 1901 fik den 19-årige Robert hyre på sin onkels skonnert “Anna Breum” og stod til søs som “overkomplet jungmand”. På rejsen skrev og tegnede han en 95 siders detaljeret beretning, “Oncle Sam paa Rejse, Skildringer fra Norge og England i Billeder og Tekst af R. Storm Petersen, Præsident”. I Newcastle så han reklameplakater i amerikansk stil, og da han vendte hjem, grundlagde han “Storms Bureau” som tilbød at levere moderne amerikanske reklamer. Hans tidligste tegneserier blev også til i disse år, inspireret af amerikanske comic-strips.
Som skuespiller
Roberts far kunne ikke se en fremtid som reklametegner for sin søn, men erkendte, at det ikke faldt naturligt for Robert at blive slagtersvend, håndværker eller sømand. Derfor indvilgede han i at lade ham begynde som skuespiller. Via gode forbindelser lykkedes det at få Robert ind ved Casino-teatret i Amaliegade, hvor han debuterede den 11. januar 1903. Det blev mest til biroller i de første år, og Storm P. fandt ud af, at den farcebetonede optræden lå bedst til ham.
Paris
I 1906 fik Storm P. ved lodtrækning Dansk Skuespillerforbunds rejselegat og tog til Paris. Hans interesse fangede hurtigt den moderne kunst og livsstil, som udfoldede sig i kunstens hovedstad. Denne rejse fik stor betydning for hans udvikling som kunstner.
Inspireret af livet på Montmartre blandt kunstnere og bohemer så han en mulighed for at realisere en tilværelse som fri kunstner. Under opholdet i Paris og årene efter skabte han en række personlige og pågående malerier og tegninger. Han gik fra at være en søgende altmuligkunstner, inspireret af satire og hjemlige kunststrømninger, til at udvikle en personlig og internationalt orienteret stil. Han besøgte Paris igen i 1910 og siden så ofte som muligt.
Mads
Efter den første tur til Paris flyttede Storm P. ind i Jernbanegade 3 hos sin kæreste gennem godt 5 år, Lydia Clementine Anglica Sørensen, med kælenavnet “Mads”. Hun var 23 år ældre end ham. Deres forhold var inderligt og tæt, og hun blev Storm P.s solide holdepunkt. Hun var humoristisk og lydhør overfor hans tanker og ideer, og deres hjem blev et samlingspunkt for en stor og farverig vennekreds. Mads døde efter længere tids sygdom i 1924.
Som billedkunstner
Storm P. opretholdt i mange år drømmen om at hellige sig malerkunsten fuldt og helt. Men efter 1922, og hans stigende succes med Peter Vimmelskafts eventyr i BT, gjorde han sig til bladtegner på fuld tid.
I sine mere modne år trak Storm P. sig tilbage, blandt andet fordi han havde det svært med omverdenens forventning om, at han altid skulle være morsom.
Storm P. døde den 6. marts 1949. Han ligger begravet på Frederiksbergs Kirkegård på plads nr. 274 under to store, smukke, gamle hængebøge. Storm P. opretholdt en livslang nysgerrighed og kreativitet, som ses i hans imponerende produktion af både tegninger og malerier. Hans værker fortsætter med glæde og inspirere os i dag, og hans humoristiske indblik i menneskelivet har gjort ham til en elsket del af dansk kulturarv.