Om Storm P.
Museets navn er en hyldest til Storm P. På museets førstesal bliver du præsenteret for mennesket og kunstneren Storm P. og hans humoristiske og finurlige univers. Hans liv, hans samtid og hans kunstneriske virke skildres i lyd, fotografier og film – og selvfølgelig med talrige eksempler på hans alsidige og mangfoldige produktion – lige fra de farverige og ekspressionistiske akvareller og oliemalerier til de kendte og elskede bladtegninger, filosofiske fluer og tegnede figurer.
Storm P. var en personlighed, der om nogen kom til at tegne dansk humor og selvforståelse i det 20. århundrede. I sine talrige daglige striber skildrede han livet på en måde, som gjorde ham til en betydningsfuld del af dansk identitet og kulturarv.
Storm P.s værker handler om at være menneske, og om hvordan vi agerer i forhold til hinanden. Kom og oplev denne enestående danske kunstner, der også i dag kan få os til at se på os selv og samfundet omkring os med nye øjne.
Mange kender Storm P. for hans vanvittige opfindelser og for hans humoristiske avistegninger. Udover at være bladtegner var Storm P. imidlertid også varieté-kunstner, forfatter og ikke mindst maler. Humoren og satiren hos Storm P. berører både livets ganske små og helt store spørgsmål, og han spadserer med sin ligefremme stil lige ind i hjertet på de fleste.
Som humorist blev Storm P. folkeeje i sin egen levetid og nærmest synonym med dansk humor og lune. Han opnåede også udbredelse og anerkendelse i udlandet, først og fremmest i Skandinavien. Storm P. prøvede kræfter med næsten alle medier, og fik succes med ikke så få. Hans helt specielle talent, hans utrolige flid, og ikke mindst hans utilbøjelighed til at respektere konventionelle grænser imellem kunst og populærkultur, gav ham en enestående plads i dansk kunst- og kulturhistorie i det 20. århundrede.
Som bladtegner
Som bladtegner var Storm P. utroligt produktiv. Han fungerede som bladtegner for talrige danske blade og aviser, foruden det nordiske Exlex og det svenske Vecko-Journalen samt Söndags-Nisse.
Bag Storm P.s billedskaben og fabulerende strøm af geniale sprogblomster, mærker man en empatisk humanisme. Humoren hos Storm P. virker sjældent “villet” eller drevet af ønsket om “blot at more”, den afspejler en måde at se tilværelsen på, som det er tilfældet hos en lang række store tænkere og humorister som f.eks. Francois Rabelais, Mark Twain og Charlie Chaplin. Gennem sin nuancerede satire viser Storm P. os, hvordan vi bestandigt går i fare for at falde hen i selvtilstrækkelighed og bedrevidenhed. Han udfordrer konventioner, autoriteter og skrankepaver.
Storm P.s kunst er både levende og relevant i dag, og vi kan glæde os over, at størstedelen af hans store produktion findes i Frederiksbergmuseernes samling.
Storm P.s opfindelser
Betegnelsen “En Storm P. opfindelse” er gået ind i det danske sprog, som betegnelsen af en teknisk konstruktion af indviklet og absurd karakter. En sådan opfindelse er et apparat, der skal løse et lille, nærmest ubetydeligt problem ad en sindrig og kompliceret vej.
Storm P. startede med at tegne opfindelserne i 1910 til tidsskriftet Klods Hans. Disse første opfindelser havde Storm P. selv som hovedperson, og formålet med apparaterne syntes klart og gennemskueligt – en citronpresser, en neglerenser og en støvleknapper er blot nogle af funktionerne. De afspejler hans store interesse for mekanik og elektronik, hvor imponerende tandhjul, kraner og rygende skorstene er elementer, der går igen. Men også vilde dyr – elefanter, hvaler og kænguruer, der ser fortabte ud i det maskinelle virvar. De er dog stadig vigtige, for at opfindelsen kan fungere.
Storm P. tegnede løbende opfindelser frem til 1949, og de fleste af dem blev udgivet som en af de daglige tegninger kaldet “Dagbogsblade” i Berlingske Tidende. Senere opfindelser kan opdeles i temaer, og her er det ikke længere Storm P. selv, der er hovedpersonen. Selve meningen med opfindelserne virker ikke ligeså åbenlys som i de tidlige – det er mere diffust, hvad frembringelsen egentlig kan bruges til, ud over at være en opfindelse. For eksempel opfindelsen “En lille pudsig Anordning for Folk, som i den ældre Alder vil have Tiden til at gaa paa en fornøjelig Maade” eller “Cykel for nonchalante Personer, som holder af at køre med Hænderne i Lommen”.
Særligt cykler er et tema han fabulerer over, men også rygeapperater, flyvemaskiner og automobiler bearbejdes. Ofte er der tale om konstruktioner, fremfor egentlige maskiner eller opfindelser, idet “opfindelsen” består i forskellige dagligdags- og forhåndsværende ting sat sammen på nye og overraskende måder. Musikinstrumenter, møbler, pølser, paraplyer, hunde og katte er remedier, der tit indgår.
Fælles for opfindelserne er, at de tilsyneladende er apparater, der skal lette dagliglivet og gøre det nemmere at være menneske. Men det absurde er, at opfindelserne komplicerer dagligdagens gøremål i stedet. På den måde bruger Storm P. humoren til at antyde en skepsis mod den fremskridtstro, der ellers herskede i starten af århundredet.
Som forfatter
Storm P.s forfatterskab er vildtvoksende og ganske enestående i dansk litteratur. Ligesom med hans malerkunst havde kritikken i mange år svært ved at se forfatterskabet som litteratur, men var tilbøjelig til at rubricere det i en klasse for sig selv.
STORM P.s LIV
Barndom og ungdom
Robert Storm Petersen blev født i Valby den 19. september 1882, og voksede op i landlige omgivelser på en gård i Vigerslev. Søn af slagtermester Carl Frederik Christian Petersen og Oline Marie Mathilde Storm Petersen. I 1892 flyttede de til Vesterbrogade 25 og Roberts far fik fast stadeplads på Nikolaj Plads, som dengang blev kaldt “Maven” og var centrum for handel med kød. Som konfirmand med 7 års skolegang bag sig kom Robert i 1896 i lære som slagter hos sin far.
I fritiden var Robert levende interesseret i mangt og meget fra kunst og kriminallitteratur til sport. I 1899 stiftede han sammen med to venner foreningen “Oncle Sam, The Danish-American Club”. I klubbens håndskrevne organ, bladet “Oncle Sam”, kan man se hvad der optog drengene: Klædedragten skulle reformeres efter amerikansk stil; dyrkning af sport, især brydning og boksning; Politisager, kriminalgåder og teknik. Storm P. skriver under bladets hensigtserklæring, at man vil bringe artikler “i den tone man kalder moderne journalistik og nogle små tegninger man kalder moderne kunst”.
Det bliver via Oncle Sam, at den unge Storm P. finder udtryk og ståsted for sine mange interesser i de dannende år fra 1899 til 1904. Tegninger, digte og udklip fra udenlandske, satiriske tidsskrifter fylder årgangenes over 400 tætskrevne sider. Hans tegninger og digte er i disse år stærkt inspireret af symbolisten Johannes Holbek.
Den første udlandsrejse
I 1901 fik den 19-årige Robert hyre på sin onkels skonnert, “Anna Breum” og stod til søs som “overkomplet jungmand” 13. marts – 17. maj. På rejsen skrev og tegnede han en 95 siders lang, detaljeret beretning, “Oncle Sam paa Rejse, Skildringer fra Norge og England i Billeder og Tekst af R. Storm Petersen, Præsident”. I Newcastle havde han blandt meget andet set reklameplakater i amerikansk stil, og da han vendte hjem, grundlagde han “Storms Bureau” og tilbød at levere “Moderne amerikanske reklamer”. Hans tidligste tegneserier blev også til i disse år, inspireret af amerikanske comic-strips.
Som skuespiller
Roberts far kunne ikke se en fremtid som reklametegner for sin søn, men i erkendelse af at det ikke lå for Robert hverken at blive slagtersvend, håndværker eller sømand indvilgede hans far i at lade ham begynde som skuespiller. Via gode forbindelser lykkedes det at få Robert ind ved Casino-teatret i Amaliegade, hvor han debuterede den 11. januar 1903. Det blev mest til biroller i de første år, og Storm P. fandt ud af, at den farcebetonede optræden lå bedst for ham.
Paris
I 1906 fik Storm P. ved vilkårlig lodtrækning Dansk Skuespillerforbunds Rejselegat, og valgte at tage til Paris. Langt mere end med teatret fangedes hans interesse af den moderne kunst og det moderne liv, som det udfoldedes i kunstens hovedstad. Denne rejse fik meget stor betydning for hans udvikling som kunstner. Inspireret af livet på Montmartre blandt kunstnere og bohemer kunne han se en mulighed for at realisere en tilværelse som fri kunstner. Under opholdet i Paris og i årene efter skabte han en lang række meget personlige og pågående malerier og tegninger, som ikke ligner noget andet i dansk kunst. Han havde udvidet sit felt fra at være søgende “altmuligkunstner” inspireret af tidens satire og hjemlige strømninger i kunsten til en meget personlig og internationalt orienteret stil. Han besøgte Paris igen i 1910, og siden så ofte han kunne.
Mads
Efter den første tur til Paris flyttede Storm P. ind i Jernbanegade 3 hos sin kæreste gennem godt 5 år, Lydia Clementine Anglica Sørensen, med kælenavnet “Mads”. Hun var 23 år ældre end ham. Deres forhold var inderligt og tæt, og hun blev Storm P.s solide holdepunkt. Hun var humoristisk og lydhør overfor hans tanker og ideer, og deres fælles hjem blev et samlingspunkt for en stor og farverig vennekreds. Mads døde efter længere tids sygdom i 1924.
Som billedkunstner
Han opretholdte i mange år drømmen om at hellige sig malerkunsten fuldt og helt, men efter 1922, og hans stigende succes med Peter Vimmelskafts eventyr i BT, kan man tale om at han konsoliderer sin position, og gør sig til bladtegner på fuld tid.
I sine mere modne år havde Storm P. det tiltagende svært med omverdenens forventning om altid at skulle være morsom.
Storm P. døde den 6. marts 1949. Han ligger begravet på Frederiksbergs Kirkegård på plads nr. 274 under to store, smukke, gamle hængebøge.