Storm P. som bladtegner

Som bladtegner var Storm P. utrolig produktiv. Han fungerede som bladtegner for talrige danske blade og aviser, foruden det nordiske Exlex og det svenske Vecko-Journalen samt Söndags-Nisse.

Nedenfor ses en oversigt over de ugeblade og magasiner som han bidrog til. Listen nedenfor kan give en fornemmelse af både mængden og variationen af hans produktion.

– Politivennen 1902-07
– Jakel 1902-09
– Klods Hans 1905-25
– Lurifax 1906
– Ekstrabladet 1906-10 og 1920-22
– Gnisten 1906-07
– Hold mig i Haanden 1908-10
– Verden og Vi 1911-16
– Ravnen 1913-15
– Berlingske Tidende 1914-49
– Svikmøllen 1915-25
– B.T. 1916-20 og 1922-49
– Storm 1915-16
– Pressens Magasin 1916-18
– Exlex 1919-20
– Vecko-Journalen og Söndags-Nisse, Stockholm
– Blæksprutten 1922-48
– Almanakken Danmark 1930-34
– Tegnerier 1937-48
– lyd-og-aske 430

Peter & Ping

Makkerparret Peter og Ping er hovedpersonerne i en af de mest populære tegneseriestriber som Storm P. skabte. Det var en af de første danske tegneserier, der for alvor blev kendt uden for landets grænser. Den 8. marts 1922 gjorde Peter Vimmelskaft sin entre i B.T. i serien Peter Vimmelskafts Oplevelser. Senere på året, d. 7. november, kom den lille pingvin, Ping, til. Det blev til i alt 8.000 tegninger med de to figurer i løbet af 27 år. Serien havde en daglig stribe, og om søndagen udkom den i en helsides udgave i farver. Den blev en enorm succes og var en medvirkende årsag til at B.T.s oplag steg kraftigt.

Serien handler om den trivelige lille mand med bowler, butterfly og cigar – Peter Vimmelskaft, og hans lige så velklædte pingvin, Ping. Det er de dagligdags små begivenheder og særligt deres møder med andre personer, der er omdrejningspunktet. De små situationer ses fra to vinkler – først gennem den snusfornuftige voksne Peter, og dernæst den lille rapnæbbede Ping, der tit har et ganske andet perspektiv på tilværelsen. De lægger mærke til vidt forskellige ting, og det er sammenstødet mellem deres observationer, der skaber de finurlige pointer og replikskifter. Peter er en velformuleret herre, mens Ping har et lille ordforråd – ”Højt Skum”, ”Den er pingeling”, ”Humbum” og ”First Class” er et par af de gloser, Ping ofte skyder ind. Disse blev hurtigt adopteret i det daglige talesprog og blev en del af datidens københavnerjargon.

Peter Vimmelskaft er en beleven og sympatisk herre, hvor Ping er en mere flabet og umiddelbar karakter, som vedholdende forsøger at punktere den logik, Peter lægger for dagen.

Peter er i sin tilgang til verden meget lig Storm P. selv, og de personer Peter og Ping møder, er da også baseret på mennesker, der hørte til Storms egen omgangskreds. Inspirationen til serien hentede han i dagligdagens oplevelser og i de samtaleemner, der optog datidens københavnere. Formuleringer er taget direkte ud af Storms eget liv. Han kunne sidde hos barberen, høre en kvik bemærkning og udbryde: ”Det er en Peter!” – hvorefter den kunne indgå i morgendagens serie. ”Højt Skum” er f.eks. et udtryk, som Storm havde fra en skuespiller, der altid på den samme beværtning bestilte en øl med netop disse ord.

Seriens humor ses mere i sprogets finurligheder og menneskelige relationer end i en fortløbende fortælling med billedlige effekter. Tegnestilen er enkel – personerne er tydeligt karikerede. Tekst og billede vægtes ligeligt, og der sker ikke så meget i rummet udenom figurerne. Det er i teksten – i meningsudvekslingen, ordspillene og det underforståede – at handlingen udspiller sig. Som f.eks. i ”Skæmtende optrin på fortovet” fra 24. febr. 1941:

Peter og Pings popularitet kan også måles i den mængde af merchandise, der blev lavet med de to karakterer. Kaffestel, dukker, porcelænsfigurer, legetøj, malebøger, sparebøsser mm. Ikke før havde man set så massiv markedsføring af tegneseriefigurer. I 1927 oprettede Det Berlingske Hus Ping Klubben for børn. Den blev en stor succes og havde på sit højeste godt 80.000 medlemmer.

Ping Klubben lavede forskellige arrangementer og konkurrencer for børn året rundt, og man fik et bevis og et emblem på sit medlemsskab. Disse tiltag var noget, der i høj grad knyttede børn, og dermed også deres forældre, tættere til avisen.

De 3 små mænd & Nummermanden

Med Storm P. s serie om “De 3 små mænd og Nummermanden” blev tegneserien som medie for alvor introduceret i Danmark. De karakteristiske tre små mænd med høje hatte blev, efter at have været bipersoner i en anden serie “Kan de det?”, hovedpersoner i deres egen stribe. Seks uger efter denne debut d. 7. marts 1913, kom Nummermanden til. Serien blev publiceret i Storms selvredigerede blad “Storm”, som en fortløbende historie i 27 blade. Denne fortælling blev også udgivet i et samlet hæfte med titlen “De 3 små mænd og Nummermandens arv”. Efterfølgende kom serien i bladet “Verden og Vi” frem til 1916 og derefter i det nystartede B.T. frem til 1923. Efter 1923 kom den mere sporadisk i forskellige blade og aviser. Det svenske Vecko-Journalen kørte også serien fra 1916-23.

Serien er en tegneserie i ordets egentlige betydning. Handlingen udspiller sig pantomimisk i fire rammer, og er ikke som den senere serie med Peter og Ping båret af samtale og tekst. Serien er næsten uden tekst – af og til ses enkelte talebobler – og pointerne er letforståelige, og dermed særligt egnede for børn. De tre små mænd er selv arketyper på uartige børn, og serien handler om deres skarnsstreger med intetanende mennesker og dyr, som de møder på deres vej.

Drillerierne er mangfoldige. Det er lige fra noget så uskyldigt som at komme sæbevand i en musikants basun til noget mere graverende såsom at binde en sovende politimand fast til en bil. Ofte er det ret barske løjer, som de skadefro grinende slipper af sted med. Det hænder dog i ny og næ, at de selv bliver ofre for de narrestreger, de så groft udsætter andre for. Når spøgen mislykkes, udvandrer de med ansigterne fortrukket i sure miner.

Serien er som de samtidige amerikanske “The Katzenjammer Kids” – på dansk “Knold og Tot”- præget af en vanvittig og barok form for humor. På samme måde som Knold og Tot gør oprør mod autoriteterne, er De tre små mænd også så absolut anarkister – lov og orden er ikke noget, de bifalder.

Tegnestilen er enkel, men dog alligevel detaljeret med overraskende og absurde indfald. Figurerne sprænger ofte rammen, ved at bruge tuschstregen som f.eks. en snor eller en væg at støtte sig op ad. Nummermanden kan også have sit mas med tallene, når de er undsluppet rammen, og han ikke kan nå dem.

Storm gjorde meget for at udbrede kendskabet til serien. De tre små mænd var at se på postkort, i annoncer og som udsmykning på ølstuer. Et tilløbsstykke var, da han kombinerede tegningen med sine evner som skuespiller og optrådte som “hurtigtegner” i Cirkus Varieté på Axeltorv i 1919, hvor han tegnede og fortalte historier med De 3 små mænd.

De stumme spilopmagere med den fantastiske mimik og gestik, viste sig at være meget egnede til tegnefilmmediet. Produktionen af tegnefilm var ikke-eksisterende i Danmark i starten af århundredet, og Storm var derfor en af de første danskere, der gav sig i kast med dette. Man kunne dog godt se tegnefilm i danske biografer i 10erne. I forbindelse med filmjournaler eller ugerevyer, der hver uge præsenterede de vigtigste begivenheder fra ind og udland, blev der som en morsom lille afslutning vist en tegnefilm. Men længere tegnefilm blev først almindeligt i 20´erne og 30’erne. Disse var som oftest engelske og amerikanske. I de lande var det almindeligt at de populæreste tegneserier blev omdannet til film. Storm begyndte i 1919 at producere en tegnefilm med De 3 små mænd, og 1920 havde denne første danske tegnefilm “Øen” premiere i Paladsteateret i København. Sammen med filmfotografen Karl Wieghorst producerede han yderligere fire tegnefilm med De 3 små mænd og Nummermanden – “Gåsetyven”, “Foryngelseskuren” og “Klarinetspilleren” i 1920 samt “Jernmiksturen” i 1921. 

Ud over tegneserierne og tegnefilmene udkom der hæfter og bøger med De 3 små mænd og Nummermanden. Storm tegnede desuden en billedbog med de populære spilopmagere – “De 3 små mænd og den vidunderlige vandkande”. Den blev dog først udgivet i 1952, tre år efter hans død.

Dagens flue

Storm P.s Dagens Flue kom i Berlingske Aftenavis i årene 1939 til hans død i 1949. I disse år havde Storm P. tre daglige rubrikker i avisen. Foruden Dagens Flue bragtes Storm Petersens Dagbogsblad, som med en længere pause i begyndelsen af 1920’erne havde optrådt i B.T. siden 1917, og tegneserien Peter og Ping, som han udklækkede i 1922.

Fluerne er små tegninger med en kort tekst, som på en spidsfindig måde tager fat om hverdagens store og små spørgsmål. Fluerne er befolket af komiske karakterer, oftest midaldrende mænd, som snarere taler med sig selv end med en egentlig samtalepartner. Visdommen hos den lille retskafne mand midt i trivialiteten og livets efterår bevæger sig et sted imellem tragedie og komik.

Fluerne indgyder til eftertanke. Humoren findes i det omvendte perspektiv. I den ofte poetiske men irrationelle tilgang til tilværelsen, som fluernes personligheder udtrykker – i et livssyn, der på en og samme tid indsnævrer sig til et lillebitte område af tilværelsen og paradoksalt udvider sig til noget universelt.

Storm P. siger i et interview i Berlingske Tidende, 3. jan. 1949:

Fluens idé er en filosofisk tanke, som skal komme spontant, og gør den ikke det, bliver den til en vittighed, hvad der slet ikke er meningen. Og hvordan tanken opstår, er ikke til at forklare. Jeg kan godt sidde og tænke på de folk, der blev reddet oppe på isen, og så pludselig slår en tanke ned i mig, der er stik kontrær, f.eks. en mand, der har glemt sin paraply i Athen… og så er Fluen der.