Om Cisternerne
I dag er Cisternerne en underjordisk kunsthal og en lomme under byen, hvor du kan trække dig fra hverdagen, hvor tiden står stille, og hvor mobilsignalet ikke rækker. Når det kolde og fugtige klima i Cisternerne indhyller dig, ser du ikke bare på kunsten – du er fuldkommen omsluttet af den.
Det gamle vandreservoir er sparsomt oplyst, og atmosfæren vækker fascination og fortryllelse hos både børn og voksne. Hvert år inviterer vi en internationalt anerkendt kunstner eller arkitekt til at skabe en udstilling særligt til Cisternernes underjordiske rum – en udstilling, der vækker alle sanser og spiller sammen med Cisternernes helt særlige arkitektur, klima, stemning og historie.
I Cisternerne er der garanti for en magisk og sanselig kunstoplevelse, når kunsten smelter sammen med de unikke omgivelser og skaber en helt særlig oplevelse, som er så stedspecifik, at den ikke kan opleves noget andet sted i verden.
Cisternerne er ikke alene en anderledes kunstmuseumsoplevelse. Vi inviterer også til mange forskellige events og aktiviteter, der formidler den aktuelle udstilling, og på forskellig vis udfolder de underjordiske rums unikke karakter. Det betyder, at du kan opleve aktiviteter for børn og voksne, også udenfor Cisternernes normale åbningstid.
Kunsthal i en drypstenshule
Cisternerne er en urban drypstenshule med et helt særligt klima.
Drypstensdannelse er et almindeligt fænomen i beton, og kan ses i gangtunneler, ved metrostationer og i beskyttelsesrum rundt omkring i København. Cisternernes drypsten er både flere og langt større, for her har de fået lov til at vokse i fred gennem årtier. De urbane drypsten i Cisternerne vokser langt hurtigere end i naturen, men derudover minder processen om den i naturlige drypstenshuler.
Drypstenene i Cisternerne er smukke og skrøbelige og samtidig et billede på bygningens langsomme forfald. Drypstenene bliver skabt i takt med, at naturen overtager Cisternerne. Når nedsivende vand fra Søndermarken ovenover trænger gennem græsplænen og loftets betondække, opløser vandet de basiske, kalkholdige mineraler i betonen. I mødet med kuldioxiden i luften under jorden bliver blandingen af vand og mineraler udfældet som kalk, der danner drypstenene.
Derfor kan drypstenene i Cisternerne ses som en påmindelse om, hvordan naturen langsomt, men sikkert tager den menneskeskabte konstruktion tilbage. Den præmis bliver meget tydelig i Cisternerne og indtager en helt central plads i vores arbejde med kunstudstillingerne: arkitekturen, klimaet, mørket og rumklangen er grundvilkårene for alt, der foregår i Cisternerne og det, der gør stedet til noget særligt.
Fakta:
– Luftfugtigheden i Cisternerne ligger konstant lige under 100%
– Temperaturen svinger mellem 16 ºC i august og 4 ºC i februar. I sensommeren 2018 nåede temperaturen dog rekordhøje på 19ºC
– Cisternerne er 4.320 kvadratmeter og består af tre lige store rum
– Cisternerne har 4,2 meter til loftet, og rummene kan med en maksimal vandstand på 3,7 meter rumme ca. 16 millioner liter vand
– Væggene og rumadskillelserne i Cisternerne er bygget af kraftige granitblokke, gulvet er støbt beton, søjlerne, der bærer loftet, er murede, mens loftet er udført i formstøbt beton
– Cisternerne er Danmarks eneste drypstenshule og rummer en lang række smukke, skrøbelige stalagmitter og stalaktitter
– Et afløb i Cisternerne sørger for, at vandet, som konstant siver gennem betonkappen, kan løbe ud
Fra Københavns historiske vandreservoir til museum og kunsthal
Cisternerne er en vigtig del af Københavns historie. Det gamle vandreservoir blev bygget i 1856-1859 for at forbedre vandforsyningen til den voksende by og undgå smittefarer, som med koleraepidemien, der få år forinden kostede flere tusinde københavnere livet.
Cisternerne er placeret på Frederiksberg Bakke, 31 meter over havoverfladen, det højeste punkt i Hovedstaden. Cisternerne, som engang var forbundet til Pumpehuset i Studiestræde, kunne forsyne de nye, høje etagebyggerier i København med rent drikkevand, og blev afgørende for, at København kunne udvikle sig til en moderne storby.
Til at starte med var Københavns historiske vandreservoir et åbent bassin, der lå som et spektakulært vandspejl foran Frederiksberg Slot. I 1891 dækkede man bassinet til med en betonkonstruktion, og på samme tid blev græsplænen anlagt med det centrale springvand, som i dag møder dig i Søndermarken. Dermed kom de 4.320 m2 store, underjordiske rum til at se ud, som de gør nu.
Cisternerne ophørte med at fungere som drikkevandsreservoir i 1933 og stod i årtier forladte og mere eller mindre glemte. I forbindelse med at København var europæisk kulturhovedstad i 1996 begyndte lokale ildsjæle at arbejde med kulturelle aktiviteter i det første kammer. I 2001 åbnede Cisternerne som Museet for Moderne Glaskunst under ledelse af gallerist Max Seidenfaden, og i den forbindelse blev de to glaspyramider og trappenedgange etableret.
I 2013 overtog Frederiksbergmuseerne Cisternerne og relancerede i den forbindelse de underjordiske rum til kunsthallen Cisternerne, hvis stedspecifikke kunstudstillinger, kan besøges i dag.