Vandets Veje
Kom med på naturfaglig felttur i de underjordiske cisterner i Søndermarken. ”Vandets veje” er et undervisningsforløb udviklet til grundskolens ældste klasser med fokus på det fællesfaglige område ”Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer”.
Udskoling
Geografi, Fysik/kemi
Cisternerne
Kom med på naturfaglig felttur i uge 39 i de underjordiske cisterner i Søndermarken. ”Vandets veje” er et undervisningsforløb udviklet til grundskolens ældste klasser med fokus på det fællesfaglige område ”Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer”.
Hvad sker der, når regnvand siver ned igennem jordlagene til grundvandet? Hvordan påvirker vi mennesker naturens økosystemer? Og hvad kan målinger fra Søndermarken lære os om fremtidens drikkevandsforsyning?
Cisternerne er et helt unikt sted for naturvidenskabelige eksperimenter og målinger. Derfor inviterer Cisternerne grundskolens ældste klasser på en naturfaglig felttur i det underjordiske og i den omkringliggende park, Søndermarken. Forløbet er udviklet til folkeskolens 9. klasser men tilbydes også til både 8. og 10. klassetrin.
Forløbet omfatter en felttur på 2 lektioner med naturvidenskabelig undervisning i Cisternerne, undervisningsmaterialer til download samt en introduktion til stedets historie.
Forberedelse
I skal afsætte én lektion inden ekskursionen, hvor klassen på egen hånd arbejder med drikkevand, opstiller hypoteser og laver undersøgelser samt én-to opfølgende lektioner, hvor klassen arbejder videre med målingerne hjemme på skolen.
Materialer
Praktisk information
Medbring praktisk tøj, da det altid er koldt og fugtigt i Cisternerne, og der kan være vand på gulvet.
Booking
Booking skal ske via booking-knappen ovenfor, senest 1 uge før den ønskede dato.
OBS; der er begrænsede pladser, da forløbet kun gives til én klasse dagligt i uge 39.
Bookingen er bindende, og aflysning af en booking skal ske senest 1 uge før besøget. Ved senere aflysning eller ved manglende fremmøde opkræves et gebyr på 1.000 kr.
Spørgsmål til besøget og eventuel aflysning kan sendes til cisternerne@frederiksbergmuseerne.dk
Få et overblik over alle Frederiksbergmuseernes undervisningsforløb og tilbud her.