Storm P. som bladtegner

Storm P. var utroligt produktiv som bladtegner. Han arbejdede for talrige danske blade og aviser, foruden det nordiske Exlex og det svenske Vecko-Journalen samt Söndags-Nisse.

Nedenfor ses en oversigt over de ugeblade og magasiner, han bidrog til. Listen viser både mængden og variationen af hans produktion. 

– Politivennen 1902-07
– Jakel 1902-09
– Klods Hans 1905-25
– Lurifax 1906
– Ekstrabladet 1906-10 og 1920-22
– Gnisten 1906-07
– Hold mig i Haanden 1908-10
– Verden og Vi 1911-16
– Ravnen 1913-15
– Berlingske Tidende 1914-49
– Svikmøllen 1915-25
– B.T. 1916-20 og 1922-49
– Storm 1915-16
– Pressens Magasin 1916-18
– Exlex 1919-20
– Vecko-Journalen og Söndags-Nisse, Stockholm
– Blæksprutten 1922-48
– Almanakken Danmark 1930-34
– Tegnerier 1937-48
– lyd-og-aske 430

Peter & Ping

Makkerparret Peter og Ping er hovedpersonerne i en af de mest populære tegneseriestriber, Storm P. skabte. Det var en af de første danske tegneserier, der for alvor blev kendt uden for landets grænser.

Den 8. marts 1922 gjorde Peter Vimmelskaft sin entré i B.T. i serien “Peter Vimmelskafts Oplevelser”. Senere samme år blev pingvinen Ping introduceret. Serien bestod af 8.000 tegninger med de to figurer over 27 år. Den havde en daglig stribe, og om søndagen udkom den i en helsides farveudgave. Serien blev en enorm succes og var medvirkende til, at B.T.s oplag steg kraftigt.

Serien handler om Peter Vimmelskaft, en trivelig lille mand med bowlerhat, butterfly og cigar, og hans ligeså velklædte pingvin, Ping. Det er dagligdagens små begivenheder og særligt deres møder med andre mennesker, der er omdrejningspunktet. De små situationer ses fra to vinkler. Først gennem den snusfornuftige Peter, og dernæst den lille rapnæbbede Ping, der tit har et ganske andet perspektiv på tilværelsen. Peter er en velformuleret herre, mens Ping har et lille ordforråd. ”Højt Skum”, ”Den er pingeling”, ”Humbum” og ”First Class” er et par af de gloser, Ping ofte skyder ind. Disse blev hurtigt adopteret i det daglige talesprog og blev en del af datidens københavnerjargon. 

Højt Skum og kvikke bemærkninger

Peter Vimmelskaft er en beleven og sympatisk herre, mens Ping er mere flabet og umiddelbar, ofte i opposition til Peters logik.

Peter er i sin tilgang til verden meget lig Storm P. selv, og de personer Peter og Ping møder, er da også baseret på mennesker, der hørte til Storm P.s egen omgangskreds. Inspirationen til serien hentede han i dagligdagens oplevelser og i de samtaleemner, der optog datidens københavnere. Han kunne sidde hos barberen, høre en kvik bemærkning og udbryde: ”Det er en Peter!” – hvorefter den indgik i morgendagens serie. ”Højt Skum” er et udtryk, Storm P. havde fra en skuespiller, der altid på den samme beværtning bestilte en øl med netop disse ord.

Peter og Pings popularitet kan også måles i den mængde af merchandise, der blev lavet med de to karakterer. Kaffestel, dukker, porcelænsfigurer, legetøj, malebøger, sparebøsser med mere. Ikke før havde man set så massiv markedsføring af tegneseriefigurer. I 1927 oprettede Det Berlingske Hus “Ping Klubben” for børn. Den blev en stor succes og havde på sit højeste godt 80.000 medlemmer.

Ping Klubben lavede forskellige arrangementer og konkurrencer for børn året rundt, og man fik et bevis og emblem på sit medlemskab. Disse tiltag knyttede i høj grad børn, og dermed også deres forældre, tættere til avisen. 

De 3 små mænd & Nummermanden

Med Storm P.s serie om “De 3 små mænd og Nummermanden” blev tegneserien som medie for alvor introduceret i Danmark. De karakteristiske tre små mænd med høje hatte, der startede som bipersoner i serien “Kan de det?”, blev hovedpersoner i deres egen stribe den 7. marts 1913. Seks uger senere kom Nummermanden til.

Serien blev publiceret i Storm P.s selvredigerede blad “Storm” som en fortløbende historie og udgivet som et samlet hæfte med titlen “De 3 små mænd og Nummermandens arv”. Serien fortsatte i bladet “Verden og Vi” og senere i det nystartede B.T. frem til 1923. Det svenske Vecko-Journalen kørte også serien fra 1916 til 1923.

Serien er en tegneserie i ordets egentlige betydning. Handlingen udspiller sig pantomimisk i fire rammer, og serien er næsten uden tekst. Af og til ses enkelte talebobler, og pointerne er letforståelige og dermed særligt egnede for børn. De 3 små mænd er selv arketyper på uartige børn, og serien handler om deres skarnsstreger med intetanende mennesker og dyr, som de møder på deres vej.

Drillerierne er mangfoldige. Lige fra noget så uskyldigt, som at komme sæbevand i en musikants basun, til mere graverende såsom at binde en sovende politimand fast til en bil. Ofte er det barske løjer, som de grinende slipper af sted med, men af og til bliver de selv ofre for deres narrestreger. Når spøgen mislykkes, udvandrer de med ansigterne fortrukket i sure miner. 

Tegnestilen er enkel, men alligevel detaljeret med overraskende og absurde indfald. Figurerne sprænger ofte rammen, ved at bruge tuschstregen som en snor eller en væg at støtte sig op ad. 

Fra avisstribe til det store lærred

Storm P. gjorde meget for at udbrede kendskabet til serien. De 3 små mænd var at se på postkort, i annoncer og som udsmykning på ølstuer. Et tilløbsstykke var, da han kombinerede tegningen med sine skuespillerevner og optrådte som “hurtigtegner” i Cirkus Varieté på Axeltorv i 1919.

De stumme spilopmagere med den fantastiske mimik viste sig også velegnede til tegnefilm. Produktionen af tegnefilm var ikke-eksisterende i Danmark i starten af århundredet, og Storm P. var en af de første danskere, der gav sig i kast med dette. I 1919 begyndte han at producere en tegnefilm med De 3 små mænd, og i 1920 havde den første danske tegnefilm “Øen” premiere i Paladsteateret i København. Sammen med filmfotografen Karl Wieghorst producerede han yderligere fire tegnefilm med De 3 små mænd og Nummermanden: “Gåsetyven”, “Foryngelseskuren”, “Klarinetspilleren” i 1920 og “Jernmiksturen” i 1921.

Foruden tegneserier og tegnefilm udkom der hæfter og bøger med De 3 små mænd og Nummermanden. Storm P. tegnede også en billedbog med de populære spilopmagere, “De 3 små mænd og den vidunderlige vandkande”, som først blev udgivet i 1952, tre år efter hans død. 

Dagens flue

Storm P.s Dagens Flue blev publiceret i Berlingske Aftenavis fra 1939 til hans død i 1949. Fluerne er små tegninger med en kort tekst, som spidsfindigt tager fat om hverdagens store og små spørgsmål. 

Fluerne er befolket af komiske karakterer, oftest midaldrende mænd, som snarere taler med sig selv end med en egentlig samtalepartner. Visdommen hos den lille retskafne mand midt i trivialiteten og livets efterår, bevæger sig et sted imellem tragedie og komik.

Fluerne indgyder til eftertanke, og humoren findes i det omvendte perspektiv. I den ofte poetiske men irrationelle tilgang til tilværelsen, som fluerne udtrykker i et livssyn, der både indsnævrer sig til et lillebitte område af tilværelsen, og samtidig udvider sig til noget universelt.

Storm P. siger i et interview i Berlingske Tidende, 3. januar 1949:
Fluens idé er en filosofisk tanke, som skal komme spontant, og gør den ikke det, bliver den til en vittighed, hvad der slet ikke er meningen. Og hvordan tanken opstår, er ikke til at forklare. Jeg kan godt sidde og tænke på de folk, der blev reddet oppe på isen, og så pludselig slår en tanke ned i mig, der er stik kontrær, f.eks. en mand, der har glemt sin paraply i Athen… og så er Fluen der.