Foredrag / Storm P. s sorte sider
Hør museumsinspektør Nikolaj Brandt præsentere sit forskningsprojekt, der har fokus på de mere dystre og groteske sider af den folkekære humorist, Storm P. s billedkunst.

Med støtte fra bl.a. Slots- og kulturstyrelsen, har museumsinspektør Nikolaj Brandt gennemført et forskningsprojekt, der stillet skarpt på de mere dystre og groteske sider af den folkekære humorist, Storm P. s billedkunst. Denne aften vil han præsentere sin forskning og uddybe denne fascinerende side af Storm P., samt belyse inspirationskilder og sammenhænge, som ikke tidligere har været identificeret. Der vises talrige billedeksempler undervejs, også af værker, som ikke tidligere har været omtalt eller udstillet. God fornøjelse!
Foredraget er en del af Historisk-topografisk Selskab for Frederiksbergs efterårsprogram. Medlemmer har fri entré men bedes tilmelde sig ved at bestille tilmelding til 0 kr. Ikke-medlemmer er også meget velkomne og bedes tilmelde sig ved at købe billet på forhånd. Billetter sælges også i døren, men kun hvis der er ledige pladser.