11. juni 2022

ART MORNING / ARVEN EFTER DA VINCI

Start din morgen med kunst, samtale og frisk kaffe! Bakkehuset byder indenfor til Art Morning - en samtalesalon om kunst og videnskab og de fantastiske skabninger, der kommer ud af begge.

Type
Foredrag
Dato
11. juni 2022 kl. 10:00 -11:00
Sted
Bakkehuset
Pris
115 kr.

Mød digteren Morten Søndergaard, som arbejder i krydsfeltet mellem ord og billedkunst, i samtale med CIO for Aquaporin Peter Holme Jensen.

Deres samtale dykker ned i det undersøgende, fantasifulde rum, hvor kunst og videnskab mødes, og hvor kunsten og videnskaben kan inspirere og styrke hinanden.

Art Morning er arrangeret af Bakkehuset og Art Week, og det er støttet af Statens Kunstfond samt Hurtigpuljen i Frederiksberg Kommune.

Kaffe og croissant er inkluderet i billetprisen. Deltagere fra “Kulturstilladset” har gratis adgang til arrangementet, men tilmelding er påkrævet.