Udstillingsåbning / Anette Harboe Flensburg: Sten - Skelet - Silhuet
Det er med stor glæde, at Frederiksbergmuseerne inviterer til åbning af udstillingen Sten - Skelet - Silhuet af Anette Harboe Flensburg.
Det er med stor glæde, at Frederiksbergmuseerne inviterer til åbning af udstillingen Sten – Skelet – Silhuet af Anette Harboe Flensburg.
Hos ægteparret Lyne Rahbek i Bakkehuset herskede oplysningstidens rationelle idealer side om side med romantikkens naturfilosofi og interesse for menneskets sind – krydret med masser af hverdagsliv. Denne blanding af liv, videnskab og kunst spejler sig i billedkunstner Anette Harboe Flensburgs metode.
Udstillingen er et slags laboratorium, hvor kunstneren deler ud af sine undersøgelser af former, materialer, det naturskabte og menneskeskabte. Et laboratorium med stensamlinger og – skulpturer, med æsker, ord og malerier i miniature og storformat, hvor publikum også går på opdagelse.
Sten – Skelet – Silhuet åbnes af direktør for Frederiksbergmuseerne, Maria Gadegaard, og med tale af museumsinspektør, Birgitte Agersnap.
Udstillingen er støttet af Arbejdernes Landsbank.