Storm P.s satiriske tegneskole

Med udgangspunkt i STORMs samling af Storm P. tegninger introduceres elever til satiretegningens historie og undervises i tegnetekniske færdigheder, så de kan prøve kræfter med satiretegningens virkemidler.

målgruppe
Mellemtrin, Udskoling
Fag
Billedkunst
museum
STORM

Storm P. tegnede hver eneste dag og hver dag forholdt han sig til verden omkring sig gennem tegning. En tegning kan sige meget, som umuligt kan siges med få ord. Og en tegning sammen med ord kan sætte en masse i gang i vores hoveder. En sjov tegning kan få os til at grine både af den måde, den er tegnet på og det, den fortæller. En sjov tegning kan få os til at grine af problemer og den kan få os til at grine af os selv.

Med udgangspunkt i STORMs samling af Storm P. tegninger introduceres elever til satiretegningens historie og undervises i tegnetekniske færdigheder, så de kan prøve kræfter med satiretegningens virkemidler.

Undervisningen foretages af professionelle tegnere.

Booking

På STORM er der typisk kun plads til én klasse ad gangen. Omvisningen skal bestilles på forhånd, minimum en uge før besøget. Bemærk at forløbet først tilbydes fra marts 2024. Du bestiller ved at sende en mail til storm@frederiksbergmuseerne.dk og afvente bekræftelse. Husk venligst at oplyse skole, klassetrin, antal elever og lærere, navn, kontakt-tlf.nr. og tema for besøget.