STORM X BØRNEREVYEN 2026 PÅ AVENY-T

Vi inviterer til gratis fortællinger om revyens historie for klasser, der skal opleve årets børnerevy på Aveny-T. Vi står klar til at tage i mod jer på STORM tæt ved teatret før eller efter forestillingen.

målgruppe
Indskoling, Mellemtrin
Fag
Dansk, Drama, Historie
museum
STORM

I uge 35-37 inviterer Børnerevyen 2026 til revy i børnehøjde på Aveny-T, og på STORM står vi klar til at tage imod elever, der vil vide mere om dansk revyhistorie – fra vi fik demokrati og frem til i dag.

Før og efter forestillingen på Aveny-T tilbyder vi på museet STORM 15 minutters undervisningsforløb om den danske revyhistorie og det at lave sjov med samfundet og med hinanden. Vi fortæller om den første revy, der blev opført, da vi fik demokrati og ytringsfrihed. Om tiden før, hvor det var ulovligt at lave sjov med kongen. Teenagestjernen Dagmar Hansen, som startede med at optræde som barn i sin baggård på Nørrebro. Politikere, som prøvede at sætte en stopper for revyen, men endte med at blive til grin. Og vi møder selvfølgelig også den legendariske Dirch Passer og hans hoppegynge.

Booking af gratis undervisningsforløb på STORM skal ske via booking-knappen ovenfor.

Booking af billetter til Børnerevyen 2026 skal ske via Aveny-T’s hjemmeside.

For mere information skriv til: undervisning@frederiksbergmuseerne.dk

Ved manglende fremmøde eller ved aflysning senere end en uge før, opkræves forløbets normalpris på 600 kr.

Få et overblik over alle Frederiksbergmuseernes undervisningsforløb og tilbud her.