Faglig introduktion til Bakkehuset
(Pt. ikke tilgængeligt, kontakt os for alternativer) - Oplev guldalderens stemning på Bakkehuset, der i 1800-tallet åbnede sig for forfattere, kunstnere og videnskabsfolk.
Ungdomsuddannelser, Udskoling, VUC
Billedkunst, Dansk, Historie
Bakkehuset
Forløbet er pt. ikke tilgængeligt, da Bakkehuset midlertidigt er lukket. Kontakt os for alternativer (læs nederst).
Book en faglig introduktion på Bakkehuset – Et guldalderhjem som ægteparret Kamma og Knud Lyne Rahbek i 1800-tallet åbnede for tidens forfattere, kunstnere og videnskabsfolk. Oplev stemningen fra en af de mest centrale perioder i den danske kulturhistorie og få et indblik i det liv, der levedes i stuerne.
På museet kan I blandt andet se, hvor personligheder som H.C. Andersen, Adam Oehlenschläger, H.C. Ørsted, N.F.S. Grundtvig, B.S. Ingemann, Johan Ludvig Heiberg og mange flere mødtes og diskuterede litteratur og verdenssyn.
Vi fortæller historien om tiden, menneskene og huset, mens eleverne får sanselige og konkrete erfaringer med en periode i danmarkshistorien, som de kommer til at møde i mange fag.
Booking
Forløbet er pt. ikke tilgængeligt, da Bakkehuset midlertidigt er lukket.
Kontakt os på bakkehuset@frederiksbergmuseerne.dk for alternative forløb.
Se også vores undervisningstilbud her.