Bakkehuset

Eventyrakademiet: i H.C. Andersens fodspor

Permanent

Sted
Rahbeks Allé 23
1801 Frederiksberg C


E: bakkehuset@frederiksbergmuseerne.dk
T: 33 31 43 62

H.C. Andersen, en af Danmarks mest kendte og elskede forfattere, besøgte Bakkehuset som ung og fandt her inspiration og opbakning til at blive digter. Hans eventyr, som stadig nydes af børn og voksne i hele verden, har gjort ham til en af de mest ikoniske skikkelser i dansk kulturhistorie.

Som en hyldest til Kamma Rahbek og H.C. Andersens venskab og fremtidens digterspirer har vi indrettet et “Eventyrs akademi” i museets stueetage til børnefamilier og andre, der har lyst til at være kreative på egen hånd. Inspireret af H.C. Andersens kendte og elskede eventyrer kan børn og voksne gå på opdagelse i det store skuffemøbel. Her kan man finde finurlige materialer og eventyrelementer i de mange æsker og kasser. Du kan skrive med pen og blæk, lege prinsessen på ærten, bygge æsker a la Kamma Rahbek, lave skyggeteater eller indtale dit helt eget eventyr i vores “H.C. Studio”.