STORM
BLOT TIL LYST?
14. oktober 2021 - 18. september 2022
2000 Frederiksberg
E: storm@frederiksbergmuseerne.dk
T: 38 86 05 00
Siden de tidligste græske komedier har satire, humor og sex kørt parløb. Og blandt andet vist os at sex handler om meget andet end forplantning og kødelig lyst.
I udstillingen Blot til lyst? kastes et humoristisk og satirisk blik på sex gennem de sidste 150 år; fra de intime øjeblikke i soveværelset til chauvinistiske arketyper i storrumskontorerne.
Sex kan illustrere humorens iboende modsætninger, for det, som kan være sjovt og frigørende i nogen sammenhænge, kan i andre sammenhænge være med til at fastholde stereotyper, strukturer og magtforhold, som kan være dybt problematiske.
For at få et nutidsblik på disse modsætninger, har vi inviteret en række debattører, meningsdannere og organisationer til løbende at kommentere på udstillingen. Dette kommentarspor kan følges på Frederiksbergmuseernes app. Herigennem vil vi, med udgangspunkt i vores fælles humoristiske og satiriske kulturarv, sætte fokus på vores syn på og samtaler om sex gennem tiden – og dermed illustrere strømninger, spørgsmål og dobbeltmoral.
Udstillingen er skabt i samarbejde med designbureauet Torden og Lynild
Udstillingerne er støttet af Arbejdernes Landsbank, Augustinus Fonden, Knud Højgaards Fond, Konsul George Jorcks og hustru Emma Jorcks Fond, Frederik og Emma Kraghs mindelegat samt Overretssagfører L. Zeuthens Mindelegat