Cisternerne
Marina Abramović: Seven Deaths
14. marts 2026 - 30. november 2026
2000 Frederiksberg
E: cisternerne@frederiksbergmuseerne.dk
T: 69 13 80 90
En filmisk operainstallation.
Seven Deaths er en filmisk operainstallation, hvor den verdensberømte performancekunstner Marina Abramović iscenesætter døden i syv af operahistoriens mest ikoniske kvinderoller.
Til arier fra syv operaer sunget af den legendariske operadiva Maria Callas, har Abramović skabt en visuel overdådig billedside, hvor hun selv indtager den kvindelige hovedrolle, mens Hollywood-skuespilleren Willem Dafoe spiller over for hende. Det er der kommet en fascinerende og medrivende fortælling om kærlighed og tab, liv og død, længsel og lidelse ud af. Seven Deaths er et vildt og voldsomt værk om menneskets eksistentielle grundvilkår: om identitet, skæbne og de store universelle følelser.
I Cisternerne vil publikum kunne opleve de syv film i et forløb med en samlet varighed på ca. 1 time. Det er første gang værket foldes ud i tid og rum i en iscenesættelse skabt særligt til Cisternernes mørke og underjordiske rum.
Udstillingen realiseres takket være støtte fra Det Obelske Familiefond, Ny Carlsbergfondet, Augustinus Fonden, Frederiksbergfonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Frederiksberg Kommune og Frederiksberg Forsyning.
Om kunstneren:
Marina Abramović (f. 1946, Beograd) er en af samtidens mest betydningsfulde performancekunstnere. Siden 1970’erne har hun udfordret grænserne mellem krop, sind og publikum og skabt ikoniske værker som Rhythm 0 (1974) og The Artist Is Present (MoMA, New York, 2010).
Abramović har været vist på store museer verden over og i Danmark bl.a. på Louisiana med The Cleaner (2017). I 2023 modtog hun Sonningprisen for sit livslange bidrag til performancekunsten. I 2026 er hun aktuel med udstillingen Transforming Energy på Gallerie dell’Accademia som en del af Venedig Biennalens program.
Abramović fylder 80 år den 30. november 2026, som er den sidste dag i udstillingsperioden.