Cisternerne

Chiharu Shiota: Multiple Realities

13. marts 2022 - 30. november 2022

Dato
13. marts 2022 - 30. november 2022
Sted
Søndermarken overfor Frederiksberg Slot
2000 Frederiksberg

E: cisternerne@frederiksbergmuseerne.dk
T: 30 73 80 32

Udstillingen Multiple Realities af kunstneren Chiharu Shiota kan opleves indtil udgangen af november-måned.
Der er fri entré for alle besøgende på udstillingen sidste åbningsdag, onsdag den 30. november mellem kl. 11-17.30

 
Kom med under jorden og oplev en drømmelignende parallelverden, skabt af den japanskfødte kunstner Chiharu Shiota der har indtaget Cisternernes mørke søjlegange med udstillingen Multiple Realities.

Cisternerne er forvandlet til et på én gang magisk og foruroligende sted. Chiharu Shiota har grebet rummets sanselige og erindringsmæssige potentiale og omdannet Cisternerne til et drømmeagtigt landskab. Et landskab hvor psykens dybere lag har fundet et æstetisk udtryk i roterende kjoler, spejlinger og labyrintiske garnstrukturer.

Som man bevæger sig ind i mørket fordobles Cisternernes søjlegange i det underliggende vandspejl. I takt med at kunstværkerne bliver mere dynamiske og turbulente, sættes det blanke vand i bevægelse og forvandler Cisternerne til et på én gang magisk og foruroligende sted.

Shiota formår som ingen anden at forene monumentalitet og skrøbelighed i sine forførende totalinstallationer. Hun er særligt kendt for sine spindelvævslignende strukturer og omdanner hele museer og gallerier til labyrintiske totaloplevelser ofte med inkorporerede personlige objekter i værkerne. I Cisternerne har hun været særligt fascineret af muligheden for at arbejde med vand, og en stor del af udstillingen opleves fra gangbroer over et vandspejl, som leder én dybt ind i Shiotas sælsomme univers.

Om kunstneren

Chiharu Shiota (f. 1972, Osaka, Japan) har oprindeligt studeret maleri, men under en kunstnerisk krise havde hun en drøm, der ændrede hendes tilgang til kunsten. Shiota genskabte drømmen i værket Becoming Painting i 1994, hvor hun dækkede sin krop og et lærred med emaljemaling og forsøgte at træde ind i maleriet. Med dette behov for at være indeni sine kunstværker opstod hendes gigantiske garninstallationer som hun beskriver som at “male i luften”.

Shiota har studeret på Hochschule für Bildende Künste, Braunschweig (1997-1999) og Universität der Künste, Berlin (1999-2003). Hun fik sit internationale gennembrud i 2015, da hun i repræsenterede Japan på Venedig Biennalen. Hun bor og arbejder i Berlin.

Image description
Af Chiharu Shiota, Kasper Levin og Astrid la Cour

Årets katalog

“At opleve Chiharu Chiotas værker i Cisternerne er som at bevæge sig ind i en anden dimension, hinsides hverdagens realisme. Hendes bevægelige installationer tager afsæt i en form for kollektiv bevidsthed, hvorfra hendes egen biografi på poetisk vis åbner for og væver sig sammen med de besøgendes egen livshistorier”

Cisternerne_Chiharu Shiota_frederiksbergmuseerne_cisternerne_05

Undervisningsmateriale

At træde ned i Cisternernes kolde og fugtige mørke er en kropslig oplevelse i sig selv, der skærper sanserne og gør os åbne overfor nye indtryk og input fra omgivelserne. De fremmede lyde forstærker rummets særlige rumklang, kulden trænger ind under tøjet, og hverdagen bliver for en tid sat på pause under jorden i Søndermarken. Med dette materiale ønsker vi at invitere eleverne ind i Chiharu Shiotas drømmelignende univers, for derigennem at inspirere dem til at sætte ord og billeder på deres eget liv og erfaringer gennem kunsten

Udstillingen realiseres takket være støtte fra A. P. Møller Fonden, Arbejdernes Landsbank, Augustinus Fonden, Beckett-Fonden, Bestles Fond, Det Obelske Familiefond, Frederiksberg Fonden, Knud Højgaards Fond, Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg og Aage og Johanne Louis-Hansens Fond.

Fotos af hhv. Torben Eskerod, 2022 og Gabriel de la Chapelle: Chiharu Shiota, Where are we going?, 2017. ©VISDA 2021 og kunstneren.