05.12.22

JULENS HISTORIE - Børnenes juleeventyr

H.C. Andersen bliver med sine kendte og elskede eventyr den helt store formidler af julens traditioner. Hos ham er det ikke kun borgerskabets jul med gåsesteg, kaminild og julegaver i fokus, men også de fattiges jul.

H.C. Andersen bliver med sine kendte og elskede juleeventyr den helt store formidler af julens traditioner. Hos ham er det ikke kun borgerskabets jul med gåsesteg, kaminild og julegaver i fokus, men også de fattiges jul. I 1848 udkommer eventyret Den lille pige med svovlstikkerne, hvor vi hører den sørgelige fortælling om den lille fattige pige, der sidder og sælger tændstikker, men da der ingen kunder er, sidder hun tilbage i sneen og ender med at tænde den ene tændstik efter den anden for at varme sig, indtil der ikke er flere tændstikker tilbage i æsken. I skæret fra tændstikkerne drømmer hun om et dejligt juletræ, som er endnu større og endnu finere pyntet, end det juletræ, hun havde set igennem glasdøren hos den rige købmand sidste jul. Hun ser tusind lys på de grønne grene og brogede billeder på træet, der minder om dem, hun har set i butiksvinduerne. ”Den lille strakte begge hænder i vejret – da slukkedes svovlstikken; de mange julelys gik højere og højere. Hun så, de var nu de klare stjerner, én af dem faldt og gjorde en lang ildstribe på himlen.”

Første gang, H.C. Andersen rigtigt beskriver julefejringen i et fattigt hjem på landet er i det lidt mindre kendte eventyr Tolv med Posten fra 1861:

”Nu kommer den sidste, den gamle morlille med ildpotten; hun frøs, men hendes øjne strålede som to klare stjerner. Hun bar en urtepotte med et lille grantræ. ’Det vil jeg pleje, og det vil jeg passe, så at det bliver stort til juleaften, når fra gulvet lige op til loftet og gror med tændte lys, forgyldte æbler og udklipninger. Ildpotten varmer som en kakkelovn, jeg tager eventyrbogen op af lommen og læser højt, så alle børnene i stuen bliver stille, men dukkerne på træet bliver levende og den lille engel af voks, øverst oppe i træet, ryster med knitterguldsvingerne, flyver fra den grønne top og kysser små og store inde i stuen, ja de fattige børn med, som står udenfor og synger julesangen om stjernen over Bethlehem!”

Her har vi simpelthen alle juleelementerne samlet – julesangen og pynten på træet, der her består af lys, æbler og klip i papir. Øverst afsluttes træet af en engel – ikke en stjerne – som flyver ned og kysser børn og voksne.

H.C. Andersen led personligt af forskellige ”juleskavanker”. Det kan man forvisse sig om i de notitser, han har gjort i sin almanak, hvor sygdomme, mismod og alt muligt andet dukker frem. Her har han for eksempel noteret om en juleaften i 1856: ”Gik Juleaften op paa mit Værelse – syg, uden Juletanker.” Så selvom en forfatter godt kunne priste julens glæder i nostalgiske vendinger, så kunne virkelighedens jul indimellem godt virke lidt anderledes.

Den unge digterspire H.C. Andersen kom som gæst i Bakkehuset. H.C. Andersen har varmt beskrevet Kamma Rahbek og Bakkehuset i sine erindringer. Lige som andre af tidens digtere og forfattere læste den unge mand sine stykker højt for Bakkehusets værtinde for at høre hendes mening. Ifølge H. C. Andersen var Kamma Rahbek den første, der kaldte ham ved titlen “digter” og dette overbeviste ham endeligt om, at digtningen skulle være hans mål i livet.

Bakkehuset udgav i 2021 en julekalender, hvor du i 24 afsnit kan blive klogere på alle julens traditioner, den kan du høre her