Afskedsreception for Astrid la Cour
Frederiksbergmuseerne tager afsked med direktør Astrid la Cour, som siden 2015 har stået i spidsen for en fusion af Cisternerne, Møstings, Bakkehuset og STORM.
Under Astrid la Cours ledelse har Frederiksbergmuseerne gennemgået en markant udvikling, hvor museerne og udstillingsstederne er revitaliseret med fokus på hver deres særegne kvaliteter. Frederiksbergmuseerne fremstår i dag som en stærk samlet enhed, hvis indsats værdsættes bredt.
Gennem et vidt forgrenet formidlingsarbejde og mange samarbejdsflader er der opstået en flot balance mellem store internationale publikumssucceser og de helt nære intime kulturoplevelser, også for de mest sårbare. Med sine spektakulære underjordiske udstillinger har Cisternerne markeret sig med en femdobling af besøgstallet samt stor national og international bevågenhed, og Møstings har sat fornyede rammer om samtidskunsten. Med STORM er der skabt et museum med fokus på humor og satire, begreber som indtager en central plads i danskernes identitet og selvforståelse. Og sidst, men ikke mindst er dansk åndslivs måske mest berømte historiske kraftcentrum, Bakkehuset, nu igen et levende mødested.
Astrid fratræder sin stilling for 1. maj at tiltræde som direktør for SMK.
Vi håber I vil være med til at fejre Frederiksbergmuseerne – og sammen med os sende Astrid godt videre
Onsdag d. 26. april 2023 kl. 16.00-18:00
Bakkehuset, Rahbeks Alle 23, 1801 Frederiksberg
Kl. 16.15 vil der være taler fra Frederiksbergs borgmester Michael Vindfeldt og formand for Frederiksbergmuseernes bestyrelse Christian Have.
Med venlig hilsen
Frederiksbergmuseerne