Årets 5 revytemaer
Revysæsonen løber afsted. De første revyer har spillet færdig, den sidste har haft premiere.
Der har emner nok at tage af for revyforfatterne og kunstnerne: Inflation, krig, klima, regering over midten, en helligdag mindre, hænder på andres baller og så selvfølgelig den dramatiske lukning af en berømt butikskæde. Alt har været behandlet i revyerne. Alligevel har nogle emner haft større gennemslagskraft hos revyforfatterne end andre. STORMs museumsinspektør Rikke Rottensten giver sit bud på de fem mest markante trends og temaer for den danske revy i sommeren 2023.
1. Krænkelser
Revyerne har haft lidt svært ved at ramme præcist, når det kom til #MeToo og den nye feminisme. Ingen vil grine af voldsomme og tragiske sager. Mens andre anklager var mere diffuse og personligt og følelsesmæssigt bårne i deres anklager, at tekstforfatterne og det samme gjaldt mange revytekster. Årets revyer præsenterer – selvfølgelig – Jon Stephensen og Lizette Risgaard i diverse variationer. Men også et direkte queer-aktivistisk nummer plus tekster, der mere subtilt peger på især kvinders vilkår. I dag og i går. Som når Kasper Le Fevre i Hjørring revyen giver den som tanten, der i en både absurd og virkelighedstro festtale genfortæller sit liv med mænd, overgreb og undertrykkelse uden at stille det mindste spørgsmålstegn ved om det kunne være anderledes. Det var jo en anden tid, eller?
2. Klimaet
Ligesom #MeToo og krænkende adfærd har også klimakrisen været et af de brændende emner, revyen har haft svært ved at behandle. Længe sad den fast i onkelhumor med lattervækkende veganere i krig mod stakkels forfulgte mænd, der bare gerne ville grille deres 500 grams ribeye i fred! Men nu bliver klimaskeptikerne kastet op på grillen hos deres bøffer. Klimakrisen er ikke længere til diskussion. Ironien vendes mod klimafornægterne, der får fuld taletid og på den måde udstilles i deres holden fast i flyferier, rødt kød og en stor benzinsluger af en bil. Men der er også godt brændstof i konflikter og fornægtelse, så den vigtige klimadebat er uden tvivl kommet for at blive i dansk revy.
3. Irma
Årets revykvinde: Den søde Irmapige med den høgule page og struttende blå kjole fik en stemme i årets revyer. Og ikke kun i København, men over hele landet. I de fleste tilfælde har satiren været rettet mod de dobbeltmoralske kunder, der lovpriser IRMAs høje kvalitet – men er så nærige, de har lagt husholdningspengene i discountbutikkerne. Andre har joket med de berømmede kvalitetsprodukter, og det har også givet et par svipsere. For helt ærligt: Margarine i IRMA? Det har man vist ikke set på hylderne siden krigen – altså den der sluttede i 1945!
4. Store Bededag
Årets mest omtalte dag. Og derfor selvfølgelig også et stensikkert kort i enhver dansk sommerrevy. Fra Cirkusrevyens stort opsatte helligdagsnummer – hvem af dem ryger næste gang?! – over sange om hveder – rør blot ikke ved mit hvide brød! – til at dagen blot nævnes som et eksempel på alle de uretfærdigheder, nogen føler sig ramt af. Tænk at én helligdag havde så meget kreativ kraft i sig.
5. Den alvorlige vise
Måske årets største overraskelse: At visen med det alvorlige budskab, som kræver publikum lytter, ikke griner, er tilbage. Politiske, eksistentielle eller humanistiske budskaber sat i musik og leveret med indføling og ægte indignation til publikum. Fra Niels Olsen, der i Cirkusrevyen synger om de glemte Syriens børn politikerne ikke vil hente hjem, til skuespiller og forfatter Rasmus Krogsgaard, der til Nykøbing Falster Revyen har skrevet et nummer om stressramte danskere. Emner det ville føles upassende at grine ad, men som samtidig fylder så meget i vores samtid, at revyen bør tage dem op. Varmt velkommen tilbage til viser og tekster, der kan andet og mere end vække latter.
