Den censurerede udstilling om censur
Bestil en introduktion til museet STORM og til vores aktuelle særudstilling, som stiller skarpt på, at censur ikke er et nyt fænomen, men også undersøger hvordan kunstnere og satiretegnere har udviklet en række undvigelsesmanøvrer for at omgå de forskellige censurerende magter historisk og i dag.
Omvisninger
STORM
Der findes ikke nogen enkelt definition på censur – forskellige aktører censurerer på forskellige måder. For eksempel kan staten udøve censur, fremmede magter kan udøve censur på mennesker i andre lande eller medier kan udøve censur.
Der findes heller ikke nogen enkel definition af satire. Satire kan for eksempel være kritisk overfor noget eller nogen, den kan fortolke noget som sker i den virkelige verden, og så er det samtidig en kunstnerisk udtryksform. Satire kan både vække latter og vrede.
På udstillingen vises 60 satiriske værker fra ind- og udland, som alene er blevet til, fordi de er blevet udsat for censur.
På omvisning fører vi jeres gruppe igennem udstillingens tre grundtemaer og I kan være med til at tage stilling gennem de røde bokses lydinstallationer:
Ytringsfrihed er en menneskeret, men hvordan og hvor ofte udøver vi selv censur på egne tanker og andres ytringer?
Satire i en global verden. Er der grænser for satirens udsagnskraft? Er det kun sjovt, når ikke det rammer dig selv? Hvilken position har du selv?
Reaktioner på Cancel Culture – og hvad har en bog, der ikke kan brænde og en skabelon med en acceptabel brystvorte med vores alle sammen hverdagsliv at gøre?
Booking skal ske via booking knappen ovenfor, dog minimum 3 uger før den ønskede dato. Opklarende spørgsmål til omvisningen kan mailes til museet på storm@frederiksbergmuseerne.dk
Prisen for omvisningen er ekskl. entré. Se de aktuelle entrepriser her.
Omvisninger udenfor åbningstid
kan arrangeres på visse dage på forespørgsel. Prisen er 2.000 kr. plus entré per person og dækker omvisningen samt op til 2 timers særåbning. Kontakt museet på storm@frederiksbergmuseerne.dk såfremt der er interesse for dette.
Gruppebesøg uden omvisning:
Selvom I som gruppe ikke ønsker en omvisning, anbefaler vi, at større grupper melder deres ankomst god tid i forvejen ved at maile til storm@frederiksbergmuseerne.dk, da museet kan have besøg af andre grupper.