DET VI GRINEDE AF

Bestil en omvisning i museets humor og satire udstilling og få en guidet tur gennem en række tidstypiske, definerende og underholdende nedslag i humorens og satirens historie i Danmark.

type
Omvisninger
museum
STORM

Oplev Danmarkshistorie på en helt ny og sjov måde på STORM – museet for humor og satire. Vores omvisning tager dig med på en rejse gennem historien, set gennem humoristernes og satirikernes øjne. Fra de første revyer, der blomstrede op med Grundlovens trykke- og ytringsfrihed, til nutidens satire i radio, tv, aviser og på comedy-scenen.

Booking
Ønsker du at booke denne omvisning eller høre nærmere, er du velkommen til at kontakte museet via mail på storm@frederiksbergmuseerne.dk
Prisen for omvisningen er ekskl. entré. Se de aktuelle entrepriser her.

Vær venligst opmærksom på, at museet ombygger udstilling i stueetagen i september måned, hvor denne omvisning derfor ikke er tilgængelig.
Fra 1. til og med 15. september kan vi kun tilbyde omvisning på 1. sal i Storm P. udstillingen – læs mere om den her.
Fra 16. september til den 18. oktober tilbyder vi desværre ikke omvisninger.

Omvisninger udenfor åbningstid
kan arrangeres på visse dage på forespørgsel. Prisen er 2.000 kr. plus entré per person og dækker omvisningen samt op til 2 timers særåbning. Kontakt museet på storm@frederiksbergmuseerne.dk såfremt der er interesse for dette.

Gruppebesøg uden omvisning:
Selvom I som gruppe ikke ønsker en omvisning, anbefaler vi, at større grupper melder deres ankomst god tid i forvejen ved at maile til storm@frederiksbergmuseerne.dk, da museet kan have besøg af andre grupper.