Frederiksberg Have – på tur i kongens Frederiksberg
Byvandringer
Bakkehuset
Frederiksberg Have er et af københavnernes foretrukne udflugtsmål, og det var det også i begyndelsen af 1800-tallet, da Frederik 6. var konge. I Frederiksberg Have kunne man se kongen sejle rundt på kanalerne i gondol eller se kongefamilien på spadseretur. I dag fremstår haven med sine labyrintiske gange, åbne vidder og kanaler stadig, som da den blev anlagt som en romantisk have efter engelsk forbillede i årene 1798-1804. Havens historie knytter sig tæt til Frederiksberg Slot, og på denne vandring rundt i parken fortælles der både om havens historie og de mange små scenarier, heriblandt det kinesiske lysthus og Apistemplet, som er karakteristiske for de romantiske haver.
Vandringen er både for jer, der besøger Frederiksberg Have for første gang, og for jer, som hyppigt bruger parken, men gerne vil vide mere om havens spændende historie. Husk godt fodtøj!
Mødested: Hovedindgangen med gitterporten ved Frederiksberg Runddel.
Varighed: 90 minutter
Max. antal deltagere: 25
Pris, varighed og gruppebooking
En byvandring koster 1.500 kr. og varer typisk 75-90 minutter alt efter deltagernes eget gangtempo. Ønsker du at booke eller høre nærmere om turen, er du velkommen til at kontakte os via mail på bakkehuset@frederiksbergmuseerne.dk