Leje af Cisternerne

Den utraditionelle ramme om en produktlancering eller et photoshoot

Det er muligt at leje Cisternerne til forskellige typer af arrangementer, photoshoots og filmoptagelser.

Vær opmærksom på, at Cisternerne får mange henvendelser vedrørende mulighed for gratis lån af rummene, som vi desværre ikke kan imødekomme.

Alle henvendelser vedrørende musikalske arrangementer behandles af vores musikalske advisoryboard, som består af: komponist Louise Alenius, festivalchef for Strøm Festival Frederik Birket-Smith og koncertmester i DR Radiosymfoniorkester Johannes Søe Hansen.

Ønsker du at leje Cisternerne, kan du sende en mail med en kort og klar beskrivelse af jeres ønske til lej@frederiksbergmuseerne.dk.

FAQ

Hvor mange er der plads til?

  • Cisternerne har en max. kapacitet på 200 gæster. Dog kan der forekomme reguleringer i dette antal afhængigt af den aktuelle udstilling

I hvilket tidsrum er det muligt at leje Cisternerne?

  • Vi udlejer Cisternerne uden for vores normale åbningstid. Det vil sige om mandagen (hele dagen) og tirsdag-søndag før kl. 11 og efter kl. 18. Om torsdagen dog først efter kl. 20
  • I december og januar kan der være mulighed for udvidelse af dette tidsrum

Kan vi afholde en middag nede i Cisternerne?

  • Vi anbefaler arrangementer af kortere varighed eventuelt med lette anretninger, som kan nydes stående. Det kølige og fugtige klima i Cisternerne gør, at man ikke kan opholde sig i rummene i mange timer

Har I lokaler til afholdelse af møder?

  • Der er ikke separate mødelokaler i Cisternerne