02.09.21

I Kamma Rahbeks fodspor – byvandring i guldalderens København

Vi gør stop ved centrale steder i byen, som har haft betydning for Kamma Rahbeks liv og for hendes store bekendtskabskreds.

Kamma Rahbek spillede som værtinde og kreativ sjæl en stor rolle for livet i Bakkehuset. Efter sit giftermål med forfatteren og professoren Knud Lyne Rahbek flyttede hun ind i det landlige Bakkehus udenfor byen, men før det var hendes barn- og ungdom koncentreret om bylivet i København. På denne byvandring fortælles der om hovedstaden København, som den tog sig ud i guldalderen, og vi gør stop ved centrale steder i byen, som har haft betydning for Kamma Rahbeks liv og for hendes store bekendtskabskreds. På vandringen går vi via Nørregade til Vor Frue Plads og gennem latinerkvarteret til området omkring Kongens Nytorv. Turen slutter ved Charlottenborg, tæt ved Nyhavn.


Mødested: Nørreport Station på hjørnet af Nørregade
Varighed: 120 minutter
Max. antal deltagere: 15

Pris, varighed og gruppebooking
En byvandring koster 1.500 kr. og varer typisk 75-90 minutter alt efter deltagernes eget gangtempo. Nedenfor præsenterer vi udvalget samt oplyser det antal personer, der max. kan deltage. Ønsker du at booke eller høre nærmere, er du velkommen til at kontakte os via mail på info@frederiksbergmuseerne.dk