Guldalderen og romantikken i Bakkehuset
Når du træder ind i Bakkehuset, træder du ind i hjertet af den danske guldalder. En epoke fra begyndelsen af 1800-tallet, hvor Danmark oplevede en bemærkelsesværdig kulturel og kunstnerisk opblomstring på trods af landets økonomiske, politiske og militære udfordringer. I disse år blev Bakkehuset centrum for landets intellektuelle liv, hvor tidens største digtere, forfattere og tænkere samledes.
Kamma og Knud Lyne Rahbek var fremtrædende skikkelser i datidens kulturelle landskab, og de åbnede deres hjem for en række af guldalderens mest indflydelsesrige personligheder. Adam Oehlenschläger, som bragte den romantiske tankegang ind i dansk litteratur, og H.C. Andersen, der skulle blive en af verdens mest elskede eventyrfortællere, fandt begge inspiration i de levende diskussioner og den varme gæstfrihed, der kendetegnede Bakkehuset.
Disse samtaler og idéudvekslinger var en del af en større kulturel bevægelse, der trak på inspiration fra Tyskland. Herfra spredte romantikkens tanker sig til Danmark og blev afgørende for guldalderens udvikling.
Adam Oehlenschläger og romantikkens gennembrud
Omkring år 1800 blæste nye vinde blandt de tyske romantikere, digtere og filosoffer, og nye tanker begyndte at spire inden for kunst, filosofi og litteratur. For disse tænkere var følelserne selve kernen i mennesket og det naturlige udgangspunkt for erkendelse, mens de også interesserede sig for tilværelsens mere metafysiske sider. Samtidig udviklede der sig et nyt syn på kunstneren som et særligt gudsbenådet geni.
Inspireret af tyske digtere introducerede videnskabsmanden Henrich Steffens i 1801 romantikken for et dansk publikum, og digteren Adam Oehlenschläger begyndte umiddelbart efter at omsætte den romantiske filosofi til dansk digtning. Oehlenschläger blev en stor inspirationskilde for den nye generation af unge danske forfattere.
Foruden Oehlenschläger knyttes guldaldertiden også til andre berømte danske forfattere som B.S. Ingemann, N.F.S. Grundtvig, Johan Ludvig Heiberg og H.C. Andersen. Videnskaben og filosofien blomstrede også med brødrene Ørsted og Søren Kierkegaard. H.C. Ørsted er mest kendt for sin opdagelse af elektromagnetismen i 1820, som placerede ham i den internationale videnskabshistorie.
Dyrkningen af det nationale
Guldaldertiden falder sammen med en generel drejning mod det nationale inden for kunst og kultur. Kunsten blev i stigende grad medvirkende til at opbygge en dansk nationalidentitet. Dyrkelsen af historiske emner, det danske landskab, nordisk mytologi og folkedigtning blev vigtige inspirationskilder for de danske guldalderdigtere, og omkring 1819 skrev Adam Oehlenschläger den danske nationalsang, ”Der er et yndigt land”.
Inden for billedkunsten knyttes guldalderen især til kunstner og professor på Kunstakademiet, C.W. Eckersberg, som dyrkede landskabsmaleriet og havde et særligt rationelt kunstsyn. Blandt Eckersbergs elever var toneangivende kunstnere som Wilhelm Bendz, Christen Købke, Martinus Rørbye, Constantin Hansen og Wilhelm Marstrand.
I Rom havde billedhuggeren Bertel Thorvaldsen etableret et værksted og hjem, og her samledes de danske kunstnere, når de valfartede til Italien for at hente inspiration. Inden for musikkens verden var komponister som J.P.E. Hartmann, H.C. Lumbye og Niels W. Gade fremtrædende, og balletmesteren August Bournonville udviklede en dansk ballettradition.
Træd ind i guldalderen
Træd ind i et stykke dansk guldalderhistorie i Rahbeks historiske stuer. Her kan du opleve den intime atmosfære, der engang inspirerede tidens store kunstnere og tænkere. Gå en tur i den romantiske have, hvor du kan fornemme den ro og skønhed, der omkransede ægteparret Rahbeks hjem.
Udstillingen i Bakkehuset giver dig et autentisk indblik i livet og kulturen i et af guldalderens mest betydningsfulde hjem.