ER DU STORMS NYE MUSEUMSVÆRT? /
Vi søger nye studentermedarbejdere, der vil arbejde med værtskab på STORM. Et museum, der plukker eksempler ud af historien og inviterer til at undersøge, hvad humor og satire er for en størrelse. Vi præsenterer objekter, praksis og personer, der har udfoldet feltet gennem tiden via scene-, tegne-, og skrivekunst.
STORMs team består af en lille flok engagerede mennesker med meget forskellige funktioner, opgaver og baggrunde, og det team bliver du en del af. Sammen er vi med til at gøre STORM til dét særlige sted, hvor man kan grine sig klogere!
Vært
Som museumsvært tager du imod alle museets besøgende og arbejdet fordrer, at du er imødekommende og serviceminded. Vi forventer ikke, at du er ekspert i humoristisk scenekunst eller Storm P.s tegnekunst, men du skal interessere dig for kunst, humor og historie og have lyst til at fordybe dig i museets samling og særudstillinger.
Som museumsvært skal du give vores gæster en venlig og serviceorienteret velkomst og være interesseret i at gå i dialog med dem om museumsoplevelsen. Du har ansvaret for salg af billetter og varer i museumsbutikken, hvor vi lægger stor vægt på kundeservice og den gode formidlingsfortælling. Du skal kunne agere selvstændigt og struktureret, samt hjælpe med forskellige praktiske opgaver i løbet af din vagt. Det kan f.eks. være opfyldning af varer i butikken, let rengøring i butiksområdet og opsyn med gæster i udstillingsområderne.
Arbejdsopgaver:
- Indgå i vagtplan for værter med ca. 5 vagter per måned (hverdag/weekend).
- Ad hoc omvisninger til forskellige målgrupper efter aftale.
- Ad hoc praktisk afvikling af arrangementer og events efter aftale.
Kvalifikationer:
Vi forventer, at:
- Du er studerende med en fagkombination, der kan have relevans for museumsarbejde, undervisning og det samlingsrelevante fagområde humor og satire. Du skal ikke kunne alt, men skal kunne se, at studiestillingen giver værdi i forhold til dit studie og ambitioner for dit fremtidige arbejdsliv.
- Du har gode formidlingsevner.
- Du kan arbejde servicemindet og ansvarsbevidst.
- Du er god til at samarbejde og har lyst til at indgå fleksibelt i et musealt fagfælleskab.
Arbejdsstedet er som udgangspunkt på STORM, Pile allé 2, 2000 Frederiksberg. Du vil også, efter aftale kunne få ad hoc vagter på Frederiksbergmuseernes andre besøgssteder.
Læs mere om STORM og Frederiksbergmuseerne på www.frederiksbergmuseerne.dk
Ansøgning:
Send os en kortfattet ansøgning, hvor du formidler din motivation for at søge stillingen, samt dit CV med kontaktoplysninger. Ansøgningen sendes til storm@frederiksbergmuseerne.dk og skal senest være museet i hænde 28. november kl. 12 (vi har forlænget fristen fra 17.11 til 28.11).
Stillingen ønskes besat i løbet af december 2022 og med start på arbejdet i januar 2023.
Yderligere oplysninger om stillingen kan indhentes hos koordinator Pernille Højbjerg på storm@frederiksbergmuseerne.dk