Cisternernes grønne omgivelser

I dag er Søndermarken og Frederiksberg Have omgivet af byen, men sådan har det ikke altid været. De to haver blev anlagt i årene 1699-1703, og dengang lå de langt uden for Københavns volde, og Frederiksberg var ikke mere end en landsby. De to haver blev anlagt på hver sin side af Frederiksberg Slot, der blev bygget som sommerbolig til Frederik den 4. Haverne var ikke, som i dag, adskilt af en stor trafikeret vej. Derimod blev Frederiksberg Have betragtet som slottes forhave med offentlig adgang, mens Søndermarken var baghaven, indhegnet, aflåst og udelukkende til hoffets brug.

De to haver blev anlagt efter, at Frederik den 4. havde været på dannelsesrejse til Italien, Frankrig og Nederlandene i 1692-1693. Kongen var blevet inspireret af den barokke arkitektur og haveindretning, som herskede blandt de udenlandske fyrster og adelsmænd. Særligt det franske Versailles har været en inspirationskilde. Frederiksberg Have blev med udgangspunkt i datidens barokidealer opbygget efter strenge regler for symmetri og elegance. Buske og træer blev plantet i alléer, der mødte hinanden i rette vinkler og dannede et geometrisk net med udspring fra et centralt placeret springvand. Den private have, Søndermarken, blev anlagt efter et særligt fransk forbillede. Her blev plantet tre hovedalléer, der udgik fra slottet og dannede en ”gåsefod” (patte d’oie), som det hed indenfor den franske barokhave. Sammen og hver for sig skulle de to haver gå op i en højere harmonisk enhed.

Allerede i 1785-1788 blev Søndermarken omlagt, og senere i 1798-1802 blev Frederiksberg Have omlagt. Her fik haverne nogenlunde det udtryk, som vi kender i dag. Påvirket af engelske tanker og tendenser blev Søndermarken omdannet til en romantisk landskabshave, hvor det enkelte menneske i mødet med naturens storslåede ånd kunne lade sig opsluge af sanseindtryk. I modsætning til den regelrette barokhave var den romantiske have båret af stemninger og en ”naturlighed”, der dog har været udtænkt af landskabsarkitekter og passet af gartnere. De har sørget for, at haverne fik det helt rigtige vilde og naturlige look. Som et led i denne naturlighed blev der anlagt svungne stisystemer, bygget et norsk bjælkehus, en eremit-hytte, et kinesisk lysthus og en kildegrotte, der alle var tænkt som steder, hvor de få med adgang til haven kunne møde naturens ånd.

Søndermarken blev først offentligt tilgængelig i 1852, og i dag rummer den stadig flere eksempler på romantikkens fascination af det fremmedartede og dramatiske, blandt andet er den norske bjælkehytte bevaret – den ligger ikke langt fra Cisternerne. Samtidig vidner den snorlige allé bag Adam Oehlenschläger-statuen om den barokke haves symmetri.

Projekt Liv & Lys i Søndermarken

Med Projekt Liv & Lys er det lykkedes at skabe en moderne park, hvor kultur, natur og bevægelse går op i en højere enhed. I dag fremstår Søndermarken som en moderne have, samtidig med at historien fra 1700-tallets nye strømninger til barokhaven, er bevaret.

Projekt Liv & Lys i Søndermarken er realiseret som et samarbejde mellem Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme, Nordea-fonden, Lokale og Anlægsfonden og Frederiksberg Kommune.