Åbningstider
Tirsdag-søndag: kl. 11-18
Torsdag: kl. 11-20
Mandag lukket
Sted
Søndermarken overfor Frederiksberg Slot
2000 Frederiksberg

E: cisternerne@frederiksbergmuseerne.dk
T: 30 73 80 32

I dag er Cisternerne en underjordisk kunsthal og en lomme under byen, hvor du kan trække dig fra hverdagen, hvor tiden står stille, og hvor mobilsignalet ikke rækker.

Når det kolde og fugtige klima i Cisternerne indhyller dig, ser du ikke bare på kunsten – du er fuldkommen omsluttet af den.

Det gamle vandreservoir er sparsomt oplyst, og atmosfæren vækker fascination og fortryllelse hos både børn og voksne. Hvert år inviterer vi en internationalt anerkendt kunstner eller arkitekt til at skabe en udstilling særligt til Cisternernes underjordiske rum – en udstilling, der vækker alle sanser og spiller sammen med Cisternernes helt særlige arkitektur, klima, stemning og historie.

Taryn Simon: Start Again the Lament

Cisternerne præsenterer en omfattende lydinstallation af kunstneren Taryn Simon. Udstillingen ‘Start Again the Lament’ udforsker hvordan vi håndterer sorg individuelt og kollektivt, samt sorgens anatomi og hvem vi vælger til at guide os igennem den.