Bakkehusets historie
Bakkehuset er et autentisk guldalderhjem, fyldt med historie. Sammen med den omkringliggende have giver museet et stemningsfuldt indblik i 1800-tallets livsformer og indretning. Et besøg i Bakkehuset er en sanselig rejse tilbage til en af de mest centrale perioder i dansk kulturhistorie – guldalderen. I ægteparret Rahbeks tid blev hjemmet besøgt af koryfæer som H.C. Andersen, Adam Oehlenschläger, H.C. Ørsted, N.F.S. Grundtvig, B.S. Ingemann og Johan Ludvig Heiberg. De bidrog hver især til Bakkehusets historie og særlige atmosfære.
Bakkehusets mange gæster beskrev ægteparret Rahbek som imødekommende og jordbundne. De skabte et helt særligt rum for store tanker, dialog og kreativitet. Denne stemning, ånd og tradition holder vi i hævd gennem vores mange aktiviteter, og Bakkehuset er fortsat et hyggeligt kulturelt mødested. På museets første sal kan du opleve skiftende udstillinger, oplæsninger, workshops, foredrag, langbordsmiddage og meget mere. Her udveksles tanker og skabes rum for kreativt samvær, præcis som i Kamma og Knud Lyne Rahbeks dagligstue for 200 år siden.
Kamma og Knud Lyne Rahbek
Knud Lyne Rahbek (1760-1830) var en mand af mange talenter. Forfatter, litteratur- og teaterkritiker, professor i æstetik, teaterdirektør og redaktør af tidsskrifter som ”Minerva” og ”Den danske Tilskuer”. Rahbek var en mand af oplysningstiden, og hans mål var livet igennem at udbrede viden og dannelse. Hans værker læses sjældent i dag, men i samtiden var han en vigtig smagsdommer, og hans virke fik stor betydning for forfattergenerationen efter ham. I 1798 giftede Knud sig med den 15 år yngre Karen Margrethe Heger, kaldet Kamma.
Kamma Rahbek (1775-1829) var en ekstraordinært kreativ og intellektuel kvinde, der talte syv sprog og havde en dyb interesse for astronomi, musik og botanik. Hun delte sin ægtefælles passion for litteratur, og sammen skabte de et kulturelt mødested for tidens forfattere, kunstnere og videnskabsmænd i deres hjem på Bakkehuset. Kamma førte lange, indsigtsfulde brevvekslinger med markante skikkelser som digteren Adam Oehlenschläger og teologen J.P. Mynster. Hun udfoldede sin kreativitet i forarbejdningen af æsker i pap og papir, og i perioden 1825-1827 etablerede hun maleskolen “Kunst Commerzen”.
H.C. Andersen, Adam Oehlenschläger og de andre guldalderikoner
Bakkehuset er et ikon for den danske guldalder. I begyndelsen af 1800-tallet fandt store dele af dansk kulturliv sted i private hjem, og dette levende kulturmiljø kan du stadig opleve i Bakkehuset i dag.
Da Kamma og Knud Lyne Rahbek flyttede ind i stuelejligheden i Bakkehuset i 1802, opstod hurtigt et kulturelt miljø. Den inderste kerne bestod i de første år af ægteparret selv, digteren Adam Oehlenschläger og Kamma Rahbeks søskende. Siden blev kredsen udvidet, og folk som B.S. Ingemann, H.C. Ørsted, Henrich Steffens, H.C. Andersen, Poul Martin Møller, Christian Winther og Johan Ludvig Heiberg fik deres gang i hjemmet. I de følgende årtier blev Bakkehuset et af de vigtigste litterære mødesteder i københavnsområdet.
H. C. Andersen
Den unge digterspire H.C. Andersen (1805-1875) besøgte ofte Bakkehuset og beskrev varmt Kamma Rahbek og stedet i sine erindringer. Som mange af tidens forfattere læste han sine stykker højt for Bakkehusets værtinde for at høre hendes mening. Ifølge H.C. Andersen var Kamma Rahbek den første, der kaldte ham ved titlen “digter”, og dette overbeviste ham endeligt om, at digtningen skulle være hans livsmål.
I 1822 skrev Andersen to tragedier, “Røverne i Vissenbjerg” og “Alfsol,” som han sendte anonymt til Det Kongelige Teater. Knud Lyne Rahbek var teatrets censor, og han afslog at opføre stykkerne. Trods dette blev mødet med Rahbek og Det Kongelige Teater et vendepunkt i Andersens liv. Rahbek og kollegaen Jonas Collin så H.C. Andersens talent for at skrive, og de opfordrede ham til at studere videre. H.C. Andersen fuldendte latinskolen og blev student i 1828. Samme år debuterede han med romanen “Fodreise fra Holmens Canal til Østpynten af Amager i Aarene 1828 og 1829”. Senere begyndte han at skrive de eventyr, der gjorde ham verdensberømt.
Adam Oehlenschläger
Digteren Adam Oehlenschläger (1779-1850) var en tidlig og hyppig gæst i Bakkehuset. Han lærte ægteparret at kende, før han debuterede som forfatter. I Bakkehusets åndrige miljø blev hans litterære interesser stimuleret, og her mødte han Kamma Rahbeks lillesøster Christiane Heger, som han blev forlovet med i 1800. I 1802 debuterede han med samlingen ”Digte”, som blev efterfulgt af det succesrige drama ”Aladdin” i 1805. Oehlenschläger skrev en lang række tragedier inspireret af den nationale historie, som blev opført ved Det Kongelige Teater. Omkring 1819 skrev han digtet “Der er et yndigt Land”, der senere blev udråbt til den danske nationalsang.
Adam Oehlenschläger havde et særligt nært forhold til Kamma Rahbek. I årene 1805 til 1809 rejste han rundt i Europa på en lang dannelsesrejse, hvor han skrev mange breve til Kamma Rahbek. En del af disse breve var udformet som en spøgefuld avis, der blev kaldt for “Hundeposter”. Efter dannelsesrejsen giftede Oehlenschläger sig med Kamma Rahbeks lillesøster Christiane Heger, og sammen fik de fire børn, som også fik deres gang i Bakkehuset. Mange af Adam Oehlenschlägers personlige genstande og portrætter findes i dag i Bakkehuset.
Bakkehusets historiske hjørnestue
”Her var unegtelig Bakkehusets midtpunkt, – Det Rum, der mere end Rahbeks Studerekammer – idet mindste i de senere Aar – gjorde Bakkehuset til en literair Celebritet.”
Sådan skriver forfatter og kunsthistoriker Just Mathias Thiele (1795-1874) om Bakkehusets gule dagligstue, hvor guldaldertidens personligheder samledes. Sammenkomsterne i Hjørnestuen kunne udvikle sig til litterære seancer, hvor man fordybede sig i klassiske tekster og legede med rim, vers, form og indhold. Rundt om bordet gav man hinanden med- og modspil, og unge romantiske digtere læste op af deres værker, inden de blev udgivet. Når man mødtes for at diskutere, læse op, lytte og give kritik, opstod et mangfoldigt, kreativt og engagerende fællesskab. Ikke alene omkring kunst, men også om naturvidenskab og samfundsforhold.
Hjørnestuens bord blev ikke kun brugt af gæster på visit. Her sad Kamma Rahbek i løbet af dagen og skrev breve, tegnede, malede, fremstillede sine berømte æsker eller arbejdede med blomster fra den omkringliggende have. Indimellem måtte materialerne vige pladsen for te med kandis, syltetøj og senere middag.
Den danske guldalder: fra krise til kreativitet
Bakkehusets storhedstid i begyndelsen af 1800-tallet blev starten på den danske guldalder. En periode i dansk ånds- og kulturliv, hvor kunsten og kulturen oplevede en enorm opblomstring. Set med nutidens øjne virker perioden ofte lys, rig og harmonisk, men den økonomiske, politiske og sociale virkelighed i begyndelsen af 1800-tallet var fyldt med spændinger. I 1801 oplevede Danmark et stort militært nederlag til englænderne, og landet mistede sin stærke flåde. København led store tab under det engelske bombardement i 1807, og den danske stat gik bankerot i 1813. Norge opnåede selvstændighed fra Danmark i 1814. Fra at have været et stort rige, blev landet kraftigt reduceret i løbet af guldaldertiden.
Trods denne modgang nåede kreativiteten nye højder inden for videnskab, kunst, kultur og filosofi, især inspireret af tysk romantik. Det københavnske borgerskab havde midlerne til at støtte kunsten, og mange kunstnere rejste ud i Europa for at hente inspiration og udvikle det danske kunstmiljø.
Udforsk guldalderen og romantikken i Bakkehuset
Frederiksbergs ældste hus
Bakkehuset anses for at være Frederiksbergs ældste bygning, opført omkring år 1674. Tæt på Bakkehuset lå på det tidspunkt landevejen til Roskilde, og i mange år blev huset anvendt som landevejskro. Da vejen i 1776 blev omlagt for at fortsætte over Frederiksberg Bakke forbi Frederiksberg Slot, var det ikke længere rentabelt at drive kro. I stedet blev huset lejet ud til sommergæster.
Bakkehusets beliggenhed var ideel for landlige sommerophold, og dette kom på mode blandt det dannede og velstående borgerskab i 1700-tallet. Med sin landlige beliggenhed på bakken, og en fin udsigt over det omkringliggende landskab, blev Bakkehuset betragtet som et frirum fra det travle og trængte byliv bag Københavns volde.
I 1780 flyttede Knud Lyne Rahbek ind som sommergæst, og i 1787 blev han fast lejer. Da han i 1798 giftede sig med Kamma Heger, flyttede de ind i hans lille ungkarlelejlighed. I 1802 købte Rahbek hele Bakkehuset, og parret flyttede ned i den større lejlighed i hovedfløjens stueetage, hvor man i dag kan opleve deres historiske stuer. I de næste tre årtier udviklede Bakkehuset sig til et epicenter for dansk litteratur- og kulturliv.
Et museum bliver til
Efter Kamma og Knud Lyne Rahbeks død blev Bakkehuset solgt og gennemgik en omskiftelig periode, hvor det blandt andet fungerede som “Helbredelsesanstalt for idiotiske, svagsindede og epileptiske Børn”. I begyndelsen af det 20. århundrede var Bakkehuset meget nedslidt, og to af de fire fløje var blevet revet ned.
I 1903 blev der givet tilladelse til at vise en lille udstilling i stueetagen med fokus på ægteparret Rahbek. Udstillingen skabte fornyet interesse for Bakkehusets historiske betydning, og der blev arbejdet for at etablere et museum. Dette lykkedes, og den 3. juni 1925 blev museet indviet som “Bakkehuset. De Rahbekske Mindestuer”. Museet bestod oprindeligt af fire stuer i stueetagen, men er siden blevet udvidet flere gange. I 1935 skænkede historiografen Louis Bobé Bakkehuset til Frederiksberg Kommune, og i 1954 nyindrettede Tove Clemmesen, museumsinspektør på Nationalmuseet, de historiske stuer.
I 2013 blev Bakkehuset en del af Frederiksbergmuseerne og er siden blevet revitaliseret og nyindrettet. I 2017 blev den historiske have indviet samtidig med det ottekantede orangeri.
Med en fællesbillet til Frederiksbergmuseerne får du:
– Et besøg på hvert af de fire museer
– 10% rabat i museumsbutikkerne, den dag du besøger museerne
– Et år til at bruge billetten
Fællesbilletten gælder i et år
Pris: 175 kr. (spar 90 kr.)