Sommeroplæsning - Charlotte Weitze
Torsdag d. 23. september byder vi velkommen til romanforfatteren Charlotte Weitze, der skriver i et skønt spændingsfelt mellem hverdag, eventyr og magi.
I begyndelsen af guldalderen blev der jongleret med ord, læst op og snakket om litteratur i Bakkehusets stuer. Bakkehuset var et kulturelt mødested for tidens største forfattere og poeter, som kom for at besøge ægteparret Kamma og Knud Lyne Rahbek og for at udveksle tanker og ideer. Som en hyldest til fortidens og nutidens litteratur holder Bakkehuset i august og september arrangementsrækken ”Sommeroplæsninger”, hvor forskellige forfattere læser op fra egne værker. Gennem fire oplæsninger for voksne og fire oplæsninger for børn, giver Bakkehuset stemme til nogle af nutidens toneangivende danske forfattere af både voksen- og børnelitteratur og skaber rum for både fordybelse og kreativitet.
Torsdag d. 23. september byder vi velkommen til romanforfatteren Charlotte Weitze, der skriver i et skønt spændingsfelt mellem hverdag, eventyr og magi. Hun debuterede i 1996 med novellesamlingen ”Skifting”, for hvilken hun modtog Bogforums debutantpris, og siden har hun bl.a. udgivet romanen ”Den afskyelige” i 2016. Hendes seneste udgivelse er slægts- og klimaromanen ”Rosarium” fra 2021, som hun vil læse op fra, og som er nomineret til DR Romanprisen 2022. Hun har desuden boet i Bakkehusets legatbolig for forfattere, så glæd jer til at opleve Charlotte Weitze i Bakkehusets historiske rammer!
Billetter til oplæsningen sælges kun via Billetto. Entré til Bakkehuset er inkluderet i billetprisen, og museet kan besøges før oplæsningen.
Oplæsningen foregår på museets førstesal, som tilgås via trappe.