11. maj 2023

Sagaernes betydning i den danske guldalder / Foredrag ved Annette Lassen

I dette foredrag introducerer Annette Lassen os til sagaernes univers og verdensbillede, som er fyldt med guder, helte, jætter og skjoldmøer, og hun fortæller om, hvordan teksterne blev højeste mode i 1800-tallet – i løbet af den danske guldalder.

Annette Lassen, foredrag_Bakkehuset
Type
Foredrag
Dato
11. maj 2023 kl. 19:30 - 21:00
Sted
Bakkehuset
Pris
90 kr. kr.

Annette Lassen er lektor på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet. Hun er blandt de førende forskere i norrøn litteratur og sagaer og har været redaktør af de danske nyoversættelser af ”Islændingesagaerne” og ”Oldtidssagaerne” samt forfatter til bl.a. ”Islændingesagaernes verden” (2017) og ”Oldtidssagaernes verden” (2021). Hendes arbejde har ikke blot bidraget til at øge forståelsen for norrøn litteratur-, kultur- og teksthistorie fra omkring 800-1350, men har også kastet lys over de efterfølgende tiders reception af den nordiske old- og vikingetid. Her er særligt den danske guldalder og dens optagethed af fortiden interessant. Sagaerne fik en renæssance inden for 1800-tallets litteratur og kunst, der på mange måder præger de forestillinger, vi har om den nordiske oldtid i dag.

Foredraget er arrangeret af Dansk Litteraturforening i samarbejde med Bakkehuset.

Arrangementet finder sted på Bakkehusets 1. sal, hvortil der kun er adgang via almindelig trappe.

Det er gratis at deltage i arrangementet for Dansk Litteraturforenings medlemmer, men tilmelding er påkrævet via Billetto. Er man ikke medlem af Dansk Litteraturforening, koster det 90 kr.