11. maj 2025

Særomvisning / Kamma Rahbek og den romantiske have

På denne særomvisning fortæller vi om Kamma Rahbeks romantiske have og hendes interesse for botanik og havekunst.

Særomvisning_Bakkehuset_Kamma Rahbek og den romantiske have
Type
Omvisning
Dato
11. maj 2025 kl. 14:00 - 15:00
Sted
Bakkehuset

Kamma Rahbek havde grønne fingre og interesserede sig levende for botanik og havekunst. Da hun og Knud Lyne Rahbek i 1802 købte Bakkehuset var det derfor en stor glæde, at hun fik råderet over det store jordareal, der knyttede sig til huset. Hun gik straks i gang med haven, som blev anlagt i tidens moderne stil – den romantiske have. Hun havde en stor nyttehave med grøntsager, bærbuske og krydderurter samt en fin blomsterhave.

Ægteparrets oprindelige have var meget større, end museets have er i dag, og der var en smuk og uforstyrret udsigt ned over markerne mod Kalvebod Strand og hovedstaden København i det fjerne. I 2017 blev museumshaven omlagt efter inspiration fra Kamma Rahbeks oprindelige plante- og blomsterbeholdning, og på denne særomvisning fortæller vi om haven dengang og i dag, og vi kommer rundt i både hus og have.

Det er gratis at deltage i omvisningen, når entréen til museet er betalt.