Riddersalens mænd / Bertolt Brecht og Kjeld Abell
Riddersalen har været hjemsted for en række markante kunstnere, som hver især har sat deres præg på teatret.
Bertolt Brecht og Kjeld Abell var blandt de første dramatikere der gjorde op med det naturalistiske drama. Kjeld Abells “Melodien der blev væk” (1935) var et moderne og modigt opgør med teatertraditionen, som skrev Riddersalen ind i dansk teaterhistorie.
Brechts satiriske komedie ’Rundhoder og Spidshoder’, med musik af Hans Eisler og sange af Otto Gelsted, ur-opførtes i 1936 i Riddersalen, men blev ikke nogen succes.
Arrangementet, der foregår på Riddersalen, byder på kaffe og nybagt kabaret-kringle, musik, historier og et dybere indblik i Riddersalens fantastiske historie.
Dagens program
Museumsinspektør på STORM – Museet for humor og satire, Rikke Rottensten, fortæller om Brecht og Abells tid i Riddersalen.
Skuespillerne Michael Slebsager og Mette K. Madsen fortolker sange af Brecht og Abell, akkompagneret af pianist Niels Søren Hansen.
Vært: Mette K. Madsen
“Riddersalens mænd” præsenteres i samarbejde med Frederiksbergmuseerne.