Påske på Bakkehuset /
Påsken står for døren, og det fejrer vi på Bakkehuset.

Det bliver en sjov dag for hele familien, fyldt med sjove indslag, kreative værksteder og påske-godter fra Orangeriet.
Sebastian Klein, påskeshow og konkurrence
Igen i år får vi besøg af alletiders børne-, dyre- og bakkehusven, Sebastian Klein, som vil lave et påskeshow og lede slagets gang for dagens to “æg-trilnings-konkurrencer”. Før hver konkurrence, har I mulighed for at male jeres æg med præcis de fart-striber/prikker, der skal til for, at netop jeres æg kommer længst!
(“Æg-trilnings-konkurrence” kl. 13 og kl. 15, udendørs. Påskeshow kl. 14, udendørs)
Kræver ikke billet til museet.
“BYG og BO – i et æg” workshop
Hvis du skulle bo i et æg, hvordan skulle det så indrettes? Arkitekterne fra All About A står klar med pap-påskeæg og en masse sjove materialer. Et hyggeligt arkitekturværksted for hele familien, hvor du naturligvis får dit æg med hjem.
(Workshoppen foregår fra 12-16, indendørs)
Orangeriet holder særåbent og tilbyder mad og drikke til store som små. Hele dagen kan I selvfølgelig besøge museets historiske stuer, Eventyrakademiet, gå på jagt efter påskeæg i museumshaven, opleve særudstillingen ’HÅND / VÆRK’ på 1. salen hvor I kan male “æg-trilnings-æg” og lave gækkebreve.
Vi glæder os til at se jer til en æg-straordinær sjov dag på Bakkehuset.
Store dele af arrangementet foregår udendørs, hvorfor det anbefales at have tøj på som passer til vejret. Deltagelse i arrangementet kræver billet, som kan købes på dagen i skranken eller forud via frederiksbergmuseerne.dk. Tilmelding er ikke nødvendig.
Entré: Voksne 75 kr. / Børn og unge til og med 18 år: gratis
Arrangementet er støttet af Arbejdernes Landsbank
OBS! Der vil blive fotograferet til arrangementerne.