Monica Vals / Copenhagen Jazz Festival
Monica Zetterlund (1937 - 2005) var en af sin tids allerstørste jazzstjerner, hvis sangskat er kendt og elsket gennem de sidste 50 år.
Monica Zetterlund (1937 – 2005) var en af sin tids allerstørste jazzstjerner, hvis sangskat er kendt og elsket gennem de sidste 50 år.
Selvom den legendariske sangerinde indstillede karrieren i 1999, lever hendes stemme videre gennem talrige udgivelser, der til stadighed fascinerer og berører musikelskere verden over. Bl.a. hendes indspilning med den legendariske pianist Bill Evans står som en milepæl i jazzhistorien.
I efteråret 2018 satte Malmø Stadsteater jazzmusicalen Monicas Vals op – en forestilling der høstede fremragende anmeldelser og spillede for fulde huse, ikke mindst på grund af den svenske skuespiller og sangerinde Mari Götesdotters pragtpræstation i rollen som Monica. De musikalske tråde blev samlet af forestillingens kapelmester Benjamin Koppel, der også ved denne koncert tager os på en musikalsk tidsrejse tilbage til fordums jazzklubber.
Kom til koncert og oplev Monica Zetterlunds musikalske arv opført live af nogle af Skandinaviens førende jazzmusikere, der denne aften hylder Nordens største og mest særegne sangerinde.
Lineup:
Mari Götesdotter – vokal
Benjamin Koppel – saxofon
Søren Møller – klaver
Johnny Åman(FIN) – bas
Peter Nilsson(SE) – trommer
Foto: Palle Bo