11. oktober 2024

Kulturnatten 2024 / Lydinstallation, DJ's og drinks i oktobermørket

Oplev Taryn Simons omfattende lydinstallation og forskellige DJ's til årets kulturnatprogram i Cisternerne.

Cisternerne_Kulturnatten
Type
Kulturnat
Dato
11. oktober 2024 kl. 18:00 - 23:59
Sted
Cisternerne

Årets kulturnatsprogram i Cisternerne henvender sig primært til et voksent publikum. Her kan man opleve den internationalt anerkendte kunstner Taryn Simons aktuelle udstilling Start Again the Lament. En omfattende og påtrængende lydinstallation der udforsker hvordan vi håndterer sorg individuelt og kollektivt. Først på aftenen vil der være optræden ovenover Cisternerne.  

Senere kan man opleve flere DJ´s spille Søndermarken op med et velklingende og blandet repertoire, der har et særligt fokus på sorgens stemme i popmusikken. På aftenen bliver det også muligt at kunne købe non alkoholiske drikke, mens man venter i kulturnatskøen. Oplev desuden lysinstallationen Equinox Portal af lyskunstneren Mads Vegas. Installation vil fungere som en visuelt stærk og sanselig markør, der lyser op i Søndermarkens mørke og aktiverer området omkring Cisternerne for de mange tusinde besøgende på aftenen. Publikum vil her have muligheden for at tage vandringen gennem det sanselige værk, der samtidig står som et smukt symbol for transformation og overgangen til en anden tilstand, hvilket netop taler sammen med Cisternernes aktuelle udstilling. 

Arrangementet kræver Kulturpas, som kan købes via Kulturnattens hjemmeside.

Program:

Kl. 18-24: Lysinstallation af Mads Vegas.
Kl. 18-24: Oplev Taryn Simons udstilling “Start Again the Lament”.
Kl. 18- 18.30: Optræden for de ventende i køen med artist Jonathan Zeuthen.  
Kl. 19-23.00: DJ duoen Second Wave spiller et blandet repertoire, der har et særligt fokus på sorgens stemme i musikken.

Det vil i løbet af aftenen være muligt at købe varme drikke af den mobile bar Liquetarian.