LØVEHJERTE 2023 på Bakkehuset /
Kom med når LØVEHJERTE Børnelitteraturfestival løber af stablen i Bakkehusets have og på Biblioteket Frederiksberg.
LØVEHJERTE 2023 sætter fokus på fabelagtige og fjollede fortællinger. Forfattere med værker i disse genrer læser op på festivaldagen lørdag den 13. maj, hvor der også afholdes workshops, Børne-Bog-Bingo mm.
Ane Cortzen vil igen være vært på dagen og oplæsere er Casper Grundtvig, Liva Skogemann, Hanne Kvist, Tomas Lagermand Lundme, Thomas Brunstrøm, Anne Sofie Hammer, Glenn Ringtved, Lars Daneskov, Karen Vad Bruun og Palle Schmidt. Derudover afholdes der gratis workshops for børn med Saynab Farah Dahir og Tea Bendix (det kræver særskilt tilmelding via de links, du finder i dagens programoversigt herunder).
Det er gratis at deltage på festivalen, men kræver tilmelding via Billetto.
Læs mere om dagens program på LØVEHJERTE (lovehjertefest.dk).