Kulturnatten på STORM
Kom og vær med når vi åbner STORM – det nye museum for humor og satire.
Scenen er sat – vi ta’r jer med STORM
På Kulturnatten åbner vi STORM – det nye museum for humor og satire. Kulturnattens gæster er derfor blandt de allerførste, der får et muntert og tankevækkende blik på de nye udstillinger: en fast udstilling om humoren og satirens danmarkshistorie med masser af glimt i øjet samt særudstillingen ‘Blot til lyst?’ om seksualliv i et humoristisk skær. Desuden viser vi fortsat Storm P. udstillingen på 1. sal. Besøg vores tegneworkshop, og kig forbi comedy loungen i gårdhaven.
Program:
Show and tell med museumsinspektørerne
Tid 18:00 – 22:30
Museets faginspektører folder det nye museum ud i en snak med publikum om humorens og satirens betydning for os som danskere – og hvorfor vi har åbnet et helt nyt museum om emnet. Det sker ved løbende show and tell episoder – forhør dig ved ankomst hvornår det næste finder sted.
Tegneworkshop med Ib Kjeldsmark
Tid 18:15 – 19:00 & 19:15 – 20:00
Museet er fyldt med tegninger af Storm P. og en mange andre danske blad- og tegneserietegnere. Det hylder vi med en frisk tegneworkshop, primært for børnefamilier. Grafiker og illustrator Ib Kjeldsmark vil vejlede og inspirere med små tips og tricks. Vær med i en fuld 45 minutters session eller dump ind og få det med du kan nå. Først til mølle!
Comedy i gårdhaven
Tid 20:00 – 20:30 & 21:00 – 21:30
Vi hylder den komiske og satiriske scenekunst, som er en af museets grundpiller – besøg vores hyggelige lounge i gårdhave (ved dårligt vejr rykker vi indenfor) og oplev de unge komikere Frederik Rosgaard og Natascha Brock på den lille scene.