19. oktober 2022

KAMMA RAHBEK SOM SALONVÆRTINDE /

På Kamma Rahbeks 247-års fødselsdag fortæller kulturformidler Maja Lykketoft om Kamma Rahbeks liv som salonværtinde for guldalderens litterære elite. I begyndelsen af 1800-tallet blomstrede salonlivet hos borgerskab og overklasse. Ofte var det kvinderne, der fik rollen som værtinde, men hvad indebar denne rolle? Hvad var Kammas helt særlige talent som salonværtinde? Det vil Maja Lykketoft give eksempler på i dette foredrag.

Type
Foredrag
Dato
19. oktober 2022 kl. 19:00 -20:30
Sted
Bakkehuset
Pris
95 kr.

Kamma Rahbek har en historisk særstatus som salonværtinde, da hun er den eneste af sine samtidige, der ikke er velhavende eller formår at yde økonomisk støtte til kunstnere. Alligevel formår hun at tiltrække, støtte og udvikle mange talenter både litterært og kunstnerisk.  

I Danmark har de samtidige salonværtinder Charlotte Schimmelmann og Friederike Brun økonomi til at invitere store skarer fra ind- og udland indenfor i deres palæer og understøtte kunsten økonomisk.

Kamma Rahbeks saloner var i modsætning til Bruns og Schimmelmanns mere intime. 

I dette intime rum formåede hun med egne kundskaber og talenter at understøtte store kunstnere. 

Hendes særlige tiltrækningskraft bestod i hendes evne til skabe plads til intellektuel og kunstnerisk udfoldelse indenfor en intim hjemmelivsramme. Hun formåede at udfolde sin særegne blanding af stort intellekt, litterært udsyn og kunstnerisk begavelse indenfor hjemmets afgrænsede mulighedsrum, hvor blomsterkundskaber, kogekunst, smukt interiør og sans for æstetik gik op i en højere enhed. Hendes berømte papirklip og æsker kunne også fremstilles og aflæres hjemme fra stuerne. Kamma Rahbeks brevveksling med tidens litterære elite afslører hendes egne litterære talenter, der aldrig blev til et egentligt forfatterskab. 

Hun blev en slags dannelses-borgerligt forbillede og samlingspunkt, der forstod at agere indenfor tidens vedtagne kønsnormer.

Kamma Rahbeks rolle som salonværtinde udsprang i høj grad af hendes mands virke som universitetsprofessor og litterat. Helt i tråd med tidens kønsnormer understøttede hun som kvinde primært mændenes virke og fremhævede ikke sig selv eller trådte over tærsklen til offentligheden.