7. september 2025

Hårlokker og hengivenhed på Bakkehuset /

Med udgangspunkt i museets samling fortæller vi på denne særomvisning om kærestebreve, hårlokker, initialer indridset i træer og oder til kærligheden.

Bakkehuset_Golden Days_hårlokker og hengivenhed
Type
Omvisning
Dato
7. september 2025 kl. 14:00 - 15:00
Sted
Bakkehuset
Pris
75 kr.

Kærestebreve, hårlokker, initialer indridset i træer og oder til kærligheden. Bakkehuset er fyldt med kærlighedshistorier om følsomme intriger, jalousi, stormombrust forelskelse og drømme om den eneste ene – samt om det, som aldrig blev. Med udgangspunkt i museets samling fortæller vi på denne særomvisning om Adam Oehlenschlägers forelskelse i den unge Christine Heger med de lange, lyse lokker, om Knud Lyne Rahbeks ungdomskærlighed, som foldede sig ud i bedste stil fra Den unge Werthers lidelser og om Kamma Rahbeks håndskrevne hengivenhed overfor mand og hjertevenner. Romantikken er i højsædet, og der er masser af skæve historier om det at elske en anden i 1800-tallet.  

Særomvisningen foregår på 1. sal, hvortil der kun er adgang via trappe. 
Billet inkluderer entré til Bakkehuset.

Arrangementet er en del af Golden Days Festival og Bakkehusets jubilæumsprogram.