Friederike Brun / Den fødte verdensborger
Friederike Brun (1765-1835) voksede op i et gæstfrit hjem med stort udsyn. Hendes forældre var tyske og faderen var præst i den tyske Sankt Petri kirke midt i København.
I præstehjemmet husede man ofte kunstnere og intellektuelle fra hele Europa, så Friederike blev tidligt introduceret til den netværkskultur som Stambøger fra tiden også er et udtryk for.
Friederike blev undervist i sprog, musik og litteratur og hendes egne evner indenfor disse områder blev tidligt opdyrket. Hun fik tidligt smag for rejselivet og havde en eventyrlyst og en nysgerrighed, der som voksen bragte hende på mange rejser vidt omkring i Europa og bragte hende bekendtskaber med internationale kulturpersonligheder som Goethe og Madame De Staal.
I dette foredrag med Maja Lykketoft er der særligt fokus på stambogen som netværksværktøj for Friederike Brun.
Foredraget finder sted på Bakkehusets 1. sal, hvortil der kun er adgang via trappe.
Udstillingen Vindue til venskaber – Friederike Bruns guldalder kan ses forud for foredraget i museets normale åbningstid.