FRBDAGE 2026 / Gratis introduktion til Karim Boumjimars udstilling i Møstings
Vær med, når vi introducerer den aktuelle udstilling "BODIES UNDER CONSTRUCTION" i Møstings.
30. maj 2026 kl. 14:00 - 14:15
30. maj 2026 kl. 16:00 - 16:15
Med sin udstilling i Møstings udforsker kunstner Karim Boumjimar forholdet mellem krop, natur og materie i en tid præget af klimatiske og økologiske forandringer. Med udgangspunkt i vægmalerier, skulptur, keramik og sølvafstøbninger arbejder Boumjimar med kroppen som en form, der er i konstant forandring, alt imens han trækker tråde til oldtidens billedverden og formsprog, der genfortolkes i en nutidig kontekst.
Til introduktionen bliver I forud for udstillingsoplevelsen klædt godt på til mødet med Møstings som kunsthal og den aktuelle udstilling. Introduktionen varer cirka et kvarter og foregår i stueplan i Møstings’ foyer, hvorefter I sendes op i udstillingen og oplever den på egen hånd.
Arrangementet er en del af FRBdage 2026.